På mandag vender rationeringen tilbage til Danmark - denne gang ikke på kaffe og smør som under krigen - men på realkreditlån i de udgaver, som har den laveste månedlige ydelse. Det vil sige lån med variabel rente og mulighed for afdragsfrihed til kunder med en gæld på mere end fire årlige indkomster.

Men det er samtidig de mest risikable lån for realkreditselskaberne at udstede, og derfor har Finanstilsynet med et såkaldt styresignal i fredags indført en rationering af dem i de områder, hvor boligpriserne løber hurtigst.