Mens krisen har sendt tusindvis af danskere på offentlige overførsler, valfarter østeuropæere med stor glæde til job i landbruget, byggeriet, rengørings- og transportbranchen.

Antallet af rumænere, bulgarere og letter, der har registreret lønindkomst i Danmark, er fordoblet siden 2008, viser de seneste tal fra Jobindsats.dk. Det betyder, at selv om mange polske håndværkere tog hjem, da krisen ramte, er omkring 20.000 østeuropæere registrerede lønmodtagere, hvilket er lige så mange som i 2008. Dertil kommer de næsten 1.000 udenlandske virksomheder, som i øjeblikket er aktive i Danmark.

»På trods af krisen ser vi en ny gruppe immigranter, hvilket sandsynligvis skyldes, at de er endnu billigere. Østarbejderne har bidt sig fast i en lang række fag- og ufaglærte job. Eksempelvis er lavtlønsjob i landbruget ofte besat af østeuropæere, selv om de har en uddannelse, der kvalificerer dem til mere,« siger arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Klaus Pedersen.

Lønninger for høje

Arbejdsgiverne forklarer udviklingen med, at brancher som byggeri og transport er lige så pressede på konkurrenceevnen som industrien, men de kan ikke flytte job til udlandet. I stedet kommer udlændingene hertil.

»Vi har nogle af de højeste lønninger i Europa, som ville være endnu højere, hvis ikke udlændingene var her. Vi ser samtidig virksomheder, som har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, for eksempel mangler vi jord- og betonarbejdere visse steder i landet. Østarbejderne kan godt få løn ifølge overenskomsten - men alligevel ligge lavere lønmæssigt end en gennemsnitlig dansker. Det er misforstået at kalde det for løndumping,« siger Lars Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Også Danske Malermestre mener, at danskerne må blive mere fleksible og eksempelvis kunne arbejde uden overtidsbetaling i weekenden mod til gengæld at have fri mandag og tirsdag.

»Vi kan indføre et tungt kontrolsystem, der kan fange nogle af dem, der arbejder ulovligt, men der vil stadigvæk være en stor del, der arbejder fuldt legalt og ikke nødvendigvis efter dansk overenskomst. Det er utopi at tro, at vi kan holde dem ude i et EU med fri bevægelighed,« siger Per Vangekjær, der er formand for Danske Malermestre.

Uenige om løsning

Men ifølge fagbevægelsen er de mange østeuropæere med til at presse lønnen ned for deres medlemmer, og derfor kræver de, at mindstelønnen bliver hævet i byggeriet. På transportområdet ønsker de bedre adgang til virksomhedernes regnskaber, så de kan tjekke, om arbejdsgiverne omgår overenskomsten ved at ansætte udlændinge gennem udenlandske firmaer.

»Grunden til, at vi ser et skift fra polakker til bulgarere og rumænere inden for vores branche, er jo, at de er billigere. Vores ledige chauffører har jo samme kompetencer som dem. Det er løntryk, og derfor vil vi have mulighed for at kunne tjekke arbejdsgivernes brug af udenlandske vikarer,« siger formand for 3Fs transportgruppe Jan Villadsen.

Både arbejdsgivere og fagbevægelsen er dog enige om, at de udenlandske virksomheder, som undlader at registrere sig og altså arbejder ulovligt i Danmark, skal kontrolleres langt bedre af myndighederne. Det skal bl.a. ske ved den nye kontrolenhed, som regeringen har bevilget 65 mio. kr. til på Finansloven.