Skibsfarten må til den tid højst sejle med 0,5 pct. svovl i brændstoffet mod 3,5 pct. i dag på grund af regler fra FN's skibsfartsorganisation, IMO. Og den mindre svovlholdige væske koster mere at købe.
Mens nogle rederier vælger at installere røgrensningssystemer, så de kan sejle videre med den billigere version, og andre skifter til at sejle på flydende naturgas, har Mærsk valgt at satse på 0,5 pct.-olien.
Det kan give en ekstraregning på op mod 2 mia. dollar om året for Mærsk, der sidste år havde en samlet brændstofregning på 3,37 mia. dollar, skriver Bloomberg News, som har talt med Simon Bergulf, der sidder med ansvar for lobbyisme hos Mærsk.
Mærsk driver over 700 skibe i containerflåden, og dertil kommer bjærgnings- og slæbebådene i rederiet Svitzer.