BERLIN: I efteråret 2015 fik det tyske sprog et nyt ord: ’Velkomstkultur’, da syriske og irakiske flygtninge blev mødt med klapsalver og drikkevandsforsyninger på tyske banegårde og togstationer under flygtningekrisens første dage. Tusinder af tyskere fejrede dengang kansler Angela Merkels beslutning om at åbne grænserne for syriske flygtninge i Ungarn.
Men i de afgørende efterårsdage mistede en stor del af de tyske medier deres kritiske sans og forsøgte i stedet at opdrage tyskerne til at støtte Merkels flygtningepolitik. Tysklands største medier blev med andre ord »folkeopdragere«.
