Grønland er igen røget ud i voldsomt politisk stormvejr, efter at et lille privat fiskeriselskab, som to medlemmer af regeringspartiet Siumut er involveret i, af landsstyret har fået tildelt en kvote på fiskeri af makrel.

Kvoten anslås at indbringe en salgsværdi på 30-40 mio. kr. til firmaet. At prominente folk fra Siumuts egne rækker får andel i det indbringende fiskeri bliver kraftigt kritiseret fra flere sider.

Ledende grønlandske Siumut-politikeres magtbegær er de seneste tre årtier gang på gang kammet over i nepotisme og kammerateri. Kim Kielsen, partiets nye håb og Grønlands regeringschef siden begyndelsen af december 2014, lagde under sidste års valgkamp til Landstinget, Inatsisartut, ikke fingrene imellem, over for de problemer, der er blevet kaldt Grønlands svøbe. Hans mission var bl.a. at komme nepotisme og kammerateri i Grønland til livs.

Men det er imidlertid selvsamme Kim Kielsen, der netop har besluttet at indstille til landsstyret, at anpartsselskabet KNT får en makrelkvote på 4.285 ton. Selskabet ejes af godt 100 anpartshavere, fortrinsvis fra bygder. Blandt ejerne er Siumut-fiskeriminister Karl-Kristian Kruses søn og den indflydelsesrige generalsekretær og tidligere minister, Mikael Petersen. Ifølge mediedatabasen BIQ er Petersen fortsat registreret som selskabets adm. direktør, selv om han siger, at det ikke er tilfældet.

Karl-Kristian Kruses departement for fiskeri modtog 48 ansøgninger fra store som små fiskeselskaber på at få kvoter til fiskeri i år ved Østgrønland. Landsstyret udvalgte efterfølgende 15 selskaber, herunder Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik (KNT), til at få kvoter i 2015.

Ud over KNT er der flere andre selskaber med siumutter i ejerkredsen blandt de udvalgte til kvoterne. Ane Hansen, IAs medlem af Landstingets fiskeriudvalg og tidligere fiskeriminister i IA-landsstyret, der sad i perioden 2009-2013, er forundret.

»Alt tyder på, at landsstyremedlemmet for fiskeri indstillede sit eget firma til at få den makrelkvote, som Kim Kielsen og landsstyret besluttede at give firmaet KNT. Det er slemt. Det er fandeme både kammerateri og nepotisme, vi snakker om her. Kim Kielsen har da ellers lovet at få sat en stopper for den slags. Men det tyder ikke på at være tilfældet. Hvis jeg var Karl-Kristian Kruse, ville jeg føle, at min stilling var i fare. Som minister kan man jo ikke give sig selv en kvote,« siger Ane Hansen, efter at udvalget i fredags havde landsstyremedlemmet for fiskeri og landsstyreformand Kim Kielsen indkaldt til et hasteindkaldt samråd.

Fiskeriministeren inhabil

På samrådet blev det ifølge IAeren oplyst, at Kim Kielsen blev nødt til at tage den endelige beslutning om uddeling af kvoterne, og hvilke selskaber der skulle have dem, da fiskeriministeren havde erklæret sig inhabil.

Det bekræftede Siumuts landsstyremedlem for fiskeri, Karl-Kristian Kruse, i en pressemeddelelse, da sagen i sidste uge bragede løs i medierne i Grønland. Han tilføjede, at han i december meddelte til sit selskabs advokat, at han udtrådte af bestyrelsen for KNT i forbindelse med anpartsselskabets generalforsamling i samme måned. Karl-Kristian Kruse har siden overdraget sine anparter i fiskeselskabet til sønnen, der er gymnasieelev.

Over for Berlingske afviser landsstyreformand Kim Kielsen på det kraftigste IAeren Ane Hansens kritik. Det sker med den begrundelse, at hendes udtalelser er i direkte modstrid med de oplysninger, han gav under samrådet med fiskeriudvalget. Fiskeriministeren har ikke indstillet KNT til at få en makrelkvote, ligesom han ikke har deltaget i sagens behandling. Tildeling af kvoter er ifølge landsstyreformanden sket ud fra de ansøgende selskabers opfyldelse af de udmeldte kriterier, siger Kim Kielsen.

Fiskeriselskab uden skibe

Seks af de 15 selskaber, der har fået en kvote – herunder det omstridte fiskeselskab KNT – har ingen skibe at fiske makrel med, men kvoter kan man også handle med i Grønland. Ifølge Berlingskes oplysninger har Siumuts generalsekretær, Mikael Petersen, forsøgt at sælge kvoten på 4.285 ton til både den store private fiskekoncern Polar Seafood samt Grønlands største firma, Royal Greenland. Omkring det påståede tilbud til bl.a. Polar Seafood siger generalsekretæren:

»Det passer ikke. Jeg har aldrig snakket med Polar Seafood om vores foretagender, aldrig,« siger Mikael Petersen.

I 00erne blev Siumuts daværende landsstyreformand, Hans Enoksen, afsløret i at uddele en eftertragtet kvote på hellefisk til en af sine partivenner, som i øvrigt boede hos landsstyreformanden. Det karakteriserede Landstingets revisionsudvalg som lovbrud. Dengang sagde IAs Ane Hansen, at det var et ufravigeligt krav, at »fordeling af kvoter sker ud fra objektive kriterier og ikke ud fra nepotisme og kammerateri«.

»Dengang skulle man jo nærmest være medlem af Siumut for at få tildelt en kvote. Den praksis er jo nærmest kommet tilbage igen,« siger hun i dag.

Kim Kielsen afviser, at der i den aktuelle sag er taget hensyn til politiske tilhørsforhold ved fordeling af makrelkvoten. Han tilføjer, at han er enig i, at fordeling af kvoter skal ske ud fra objektive kriterier og ikke ud fra nepotisme og kammerateri. Og de principper – de objektive kriterier – har landsstyret holdt sig til ved fordeling af makrelkvoten. Han peger på, at en gennemgang af ejerkredsen bag de selskaber, som har fået kvoter, »findes personer med et kendt politisk tilhørsforhold til de fleste af landstingets partier«.

»I den offentlige debat derimod er det ret gennemskueligt, at input til debatten styres af folk, som ikke fik deres kvoteønsker opfyldt. Dertil kommer almindelig politisk opportunisme, hvor man forsøger at stille Naalakkersuisut (landsstyret, red.) i det dårligst mulige lys,« mener Kim Kielsen.

Landsstyreformanden har i øvrigt netop fået fornyet sit fangstbevis, samtidig med at omkring 500 fangere og jægere af Grønlands selvstyres forvaltning har fået afslag på i år at få fornyet deres fangstbeviser, bl.a. til at skyde isbjørne, narhvaler og hvalrosser, som der er kvoter på.