I en tid, hvor presset på økonomien i danske film begrænser modet til at eksperimentere, er det afgørende, at der findes filmskabere, som kan og vil udfordre de etablerede genrer indefra – uden at tabe publikum. Her er en ny stemme, der har meldt sig på banen med en sikkerhed, så man glemmer, at prismodtageren er debutant. Samtidig er vi ikke i tvivl om, at hun endnu kun har vist en flig af sit talent, og vi glæder os til at se, hvad der sker, når hun folder sig ud for alvor.«

Sådan lød det fra medlem af priskomiteen, manuskriptforfatter Anders August, da han torsdag aften overrakte filminstruktøren May el-Toukhy filmbranchens største og mest prestigefyldte talentpris, Nordisk Film Prisen på 110.000 kroner.

Prisen, hvis formål er at belønne et nyt dansk talent, som har ydet en ekstraordinær indsats for at løfte dansk film, er siden 1996 gået til store filmnavne som Lars von Trier, Søren Kragh-Jacobsen, Anders Thomas Jensen og Tobias Lindholm.

May el-Toukhy er uddannet på produktionslinjen på Statens Teaterskole i 2002 og gik efterfølgende på Den Danske Filmskoles instruktørlinje.

Sidste år debuterede hun som manuskriptforfatter og instruktør med den anmelderroste spillefilm, »Lang historie kort«, men hun har også arbejdet med radiodrama og teater, og det har, ifølge Anders August, skærpet hendes øre for dialog og hendes greb om skuespillerne.

»Det gjorde debuten meget moden, men ikke mindre sprudlende eller forfriskende energisk af den grund. Den stak bare lige lidt dybere,« sagde han.

»Lang historie kort« tager fat i et emne, som optager May el-Toukhy stærkt. Nemlig kærlighedsrelationer mellem mennesker.

»Jeg har sådan en sygelig optagethed af kærlighedsrelationer – det er nærmest min hobby,« sagde hun i et interview med Berlingske op til filmens premiere.

Hendes far kommer fra Egypten, og selv om hun er vokset op med en vestlig bevidsthed om frit at kunne vælge til og fra, har hun også oplevet sine kusiner og fætre i Cairo trives i ægteskaber, der ikke kun er baseret på kærlighed, men også på fornuft og konventioner. Det har givet hende et lidt anderledes perspektiv på, hvad parforholdslykke egentlig er, og hun mener, at vi skal lade være med at stresse så meget over, at kærligheden ikke altid er på kogepunktet.

Som hun selv udtrykker det:

»Simreretter er også god og nærende mad.«