En af Esben Lunde Larsens første opgaver som nyudnævnt miljøminister var at svare på spørgsmålet »Hvad vil ministeren gøre for at bevare de ikoniske røde porte til Jægersborg Hegn?«

Som Berlingske skrev i sidste uge, har skovrideren for Jægersborg Hegn besluttet, at de røde porte ved indgangen til skoven ikke fremover vil blive vedligeholdt. Og det betyder at de skal rives ned, før de falder sammen af sig selv.

To porte er allerede revet ned, yderligere to porte stod til nedrivning. Lokale borgere og politikere for prompte i blækhuset for at bevare de røde porte, og den konservative folketingspolitiker Mette Abildgaard (Kons.) fremsatte den 22. februar spørgsmålet om portene til Miljø- og Fødevareministeren, som dengang hed Eva Kjer Hansen.

Og nu har den nye minister så svaret. Hele Esben Lunden Larsens svar på »Hvad vil ministeren gøre ...«-spørgsmålet fylder 30 linjer, men kan kort sammenfattes til »Ingenting«.

Ministeren starter med at slå fast, at de 19 røde porte ved indgangene til Dyrehaven ikke er i fare for at blive revet ned.

»Der er i dag 19 røde porte ved indgangene til Jægersborg Dyrehave. Portenes udseende går tilbage
til midten af 1700-tallet. Alle disse 19 røde porte vil blive bevaret til glæde for de 7,5 millioner
danskere og turister, der hvert år nyder Dyrehaven. Portene i Dyrehaven har også den funktion,
at de er med til at holde hjortene inde.«

Men de røde porte i Jægersborg Hegn længere nordpå vil ministeren ikke redde:

»I Jægersborg Hegn har der stået røde porte ved fire indgange til skoven, selvom portene ikke har
en egentlig funktion. Ved to af indgangene har der kun stået røde porte i cirka 60 år. Disse to
porte er blevet fjernet inden for de sidste par år. Det skyldtes, at der blev konstateret råd i de tons
tunge porte. Naturstyrelsen har erstattet dem med styrelsens almindelige røde pæle som led i en
økonomisk prioritering, og styrelsen oplyser, at det ville have kostet 400.000 kr. at genopføre de
to porte.«

De to nedrevne porte vil ikke blive genopført med ministerens hjælp, men han udtrykker dog tilfredshed med, at det lokale museum nu har fået tid til at søge sponsorer til at bevare de to tilbageværende porte ved Kørom og Rundforbi. Skovrideren har udsat deres nedrivning i hvert fald i fem år, fordi de ikke er umiddelbar fare for at styrte sammen af sig selv. Lågerne er dog taget af portene.

»Med hensyn til de to tilbageværende porte i Jægersborg Hegn, hvis historie i modsætning til de
fjernede formentlig går tilbage til 1700 tallet, forsøger Naturstyrelsen at sikre disse ved at finde
medfinansiering, så de kan bevares på linje med de 19 porte i selve Dyrehaven. Jeg er enig i
Naturstyrelsens prioritering af, at det er de tilbageværende to porte, der skal forsøges bevaret.«

Ministeren giver derudover frit slag for at borgerne selv kan betale for deres porte:

»Hvis der er private, som ønsker at investere i nye porte eller i vedligehold af de eksisterende porte, er de velkomne til at rette henvendelse til Naturstyrelsen.«

Mange af læserbrevsskribenterne i Rudersdal Avis undrer sig over, portene blev revet ned næsten samtidig med, at Jægerborg Hegn blev udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Det spørgsmål berøres også i ministersvaret:

»I øvrigt kan jeg oplyse, at portene i Jægersborg Hegn ikke er en forudsætning for udpegningen af Christian 5.s jagtlandskaber til UNESCO-verdensarv.«

Svaret stiller ikke Rudersdalborgerne tilfreds.

»Vi savner, at ministeren tager konkret initiativ til at bevare portene. Det er ikke alene alderen på portene, der afgør, om de er bevaringsværdige. Det er lige så meget det signal, de sender, og den historie, de er et udtryk for,« skriver Christoffer Buster Reinhardt fra Det Konservative Folkeparti i Rudersdal.

.