Det er en patientgruppe, som ofte lider af svære traumer efter krig eller tortur i deres hjemland, som er bange for kontakt med myndigheder, og som har så store kulturelle og sproglige barrierer, at de har svært ved at begå sig i sundhedssystemet.
Mange indvandrere og flygtninge strander i det danske sundhedsvæsen, og det forsøger Region Hovedstaden nu at gøre op med. I midten af april åbnede regionen en indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital, der skal sikre nogle af landets sværest tilgængelige patienter et ordentligt behandlingsforløb, der tager hensyn til barriererne. Og de første, spæde erfaringer viser allerede, at klinikken er en succes.
»Vi tror på, at klinikken vil sikre den enkelte patient - uanset etnisk baggrund - den højest mulige behandlingskvalitet. Nu er vi lige så stille ved at starte klinikken, men indtil videre har vi haft fem patienter og en masse forespørgsler,« fortæller overlæge ved Hvidovre Hospital Helge Kjersem, der er leder af den nye klinik.
Der vil være to læger tilknyttet den indvandrermedicinske klink, og konsultationerne suppleres desuden af videotolke, når der kommer patienter, som ikke mestrer det danske sprog. Idéen med klinikken er, at tråde fra mange forskellige områder som både psykiatriske afdelinger, rehabilitering samt kommunale og sociale tilbud samles ét sted, så patienterne får den korrekte diagnose og behandling med det samme og ikke kastes rundt i systemet, som de oftest bliver i dag.
»Mange af patienterne er komplekse, har måske flere sygdomme på én gang, og de praktiserende læger kan ofte ikke umiddelbart finde ud af, hvad de fejler, fordi de er så pressede i deres arbejde i forvejen. Det kan være svært for patienterne at fortælle om traumer eller krigsoplevelser og ofte endnu sværere for dem at forklare, hvor det gør ondt, eller hvorfor de ikke føler sig raske. Derfor kan lægerne nu sende dem videre til os, hvor vi vil sikre dem den rette behandling hurtigt,« siger Helge Kjersem.
Klinikken sikrer økonomisk gevinst
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S) understreger, at den indvandrermedicinske klinik er et vigtigt redskab til at sikre lighed i det danske sundhedsvæsen.
»Vi ønsker at arbejde os helt ind på den enkelte patient og vedkommendes situation og baggrund og få fjernet eventuelle hindringer for patientens bedring,« forklarer hun.
Dansk Sundhedsinstitut har da også beregnet, at ulige adgang til forebyggelse og behandling af sygdomme koster det danske sygehusvæsen 27,2 milliarder kroner om året, fordi patienterne strander forskellige steder i systemet. Et beløb, Helge Kjersem håber på, kan blive reduceret med den nye klinik.
Erfaringer fra en lignende klinik på Odense Universitetshospital i Region Syddanmark viser da også, at der er penge at spare. Den indvandrermedicinske klinik på Fyn har eksisteret i fem år og har haft knap 700 patienter. Netop nu er en større udregning af den økonomiske effekt i gang, men da klinikken havde eksisteret i halvandet år, lavede regionen en vurdering af, om der overhovedet er en økonomisk gevinst ved den.
»Og da viste det sig, at vi sparer mellem 10.000 og 15.000 kroner pr. patient, ved at de får en hurtigere afklaring og udredning af deres sygdomsforløb,« fortæller overlæge ved Odense Universitetshospital og leder af klinikken Morten Sodemann.
Mange af Morten Sodemanns patienter venter alt for længe med at kontakte lægen - af og til så længe, at de i sidste ende er nødt til at ringe 112. Undersøgelser viser, at en tredjedel af patienterne har uopdagede sygdomme, og at halvdelen har fejlfortolkede symptomer. Derudover viser en anden undersøgelse, at det er blevet meget lettere for de praktiserende læger at håndtere den svære patientgruppe, for de ved, at de kan sende dem af sted til den indvandrermedicinske klinik, der har en særlig ekspertise. Udover de praktiserende læger er det ofte også socialrådgivere eller andre hospitalsafdelinger, der henviser patienterne til klinikken, fortæller Morten Sodemann.
»Det er virkelig en succes, for vi hjælper med at holde sammen på et forløb, som kan være svært at holde sammen på. Og det er også en succes for patienterne,« siger han.
»Hvor det til daglig kan være en udfordring at købe en liter mælk, fordi man ikke forstår sproget, kan det være ekstra ydmygende og svært at forklare, hvorfor man er syg, og hvad man fejler. Her er vores klinik med videotolkene altså en kæmpe hjælp.«