Langt de fleste danske aktieinvestorer opfører sig som en spiller på et kasino, der placerer hele stakken af jetoner på rødt. Det viser et nyt og omfattende forskningsprojekt fra CBS.

I gennemsnit har hver fjerde voksne dansker placeret 83.000 kr. i to aktier, der i langt de fleste tilfælde er danske.

Professor Jesper Rangvid, en af hjernerne bag projektet, kalder det irrationel adfærd:

»Hvis man alene køber aktier, skal man helst have 20-30 aktier, før det begynder at ligne noget. Det er usmart kun at have en eller to aktier. Det er endnu værre, hvis man samtidig kun køber danske aktier. Det er trods alt relativt mange penge, som de danske investorer har på spil. Og hvis der er tusinder af aktier fra hele verden at vælge mellem, hvorfor så sætte alt på et bræt med risiko for, at man ender som kunderne i Roskilde Bank,« siger Jesper Rangvid, som har skrevet forskningsrapporten »Turning Local: Home-bias dynamics of relocationg foreigners« sammen med lektor Bjarne Florentsen, lektor Ulf Nielsson og gæstelektor Peter Raahauge – alle fra Institut for Finansiering, CBS.

Projektet er baseret på et omfattende datamateriale med oplysninger om de knap 1,4 millioner danskere over 18 år, som i perioden 2005-2012 har ejet mindst én aktie. Tallene viser, at godt 86 pct. af investorernes penge er placeret i danske aktier, og 76 pct. af investorerne har udelukkende danske aktier.

De patriotiske investorer

I Danmark er det forholdsvis udbredt at have f.eks. medarbejderaktier, aktier i det lokale pengeinstitut eller i yndlingsfodboldklubben – men ikke i et omfang, som kan forsvare den høje andel af danske aktier, understreger professoren.

»Danskerne tror, at de ved mere om Novo Nordisk end de professionelle udenlandske investorer, fordi det er et dansk selskab, som man kan læse om i medierne. Men det gør de jo ikke. Hvis det, man investerer i Novo, kun udgør en lille del af ens samlede investering, er det måske ikke det store problem. Men når den gennemsnitlige formue er på ca. en million, og man bruger 83.000 af dem på to aktier, virker det, som om at man tror lige lovligt ­meget på egne evner,« mener professoren.

Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening, nikker overordnet genkendende til det billede, som rapporten tegner. Men han understreger, at der er stor variation blandt de danske aktieinvestorer, og at de 83.000 kr. i gennemsnitlig investering er meget skævt fordelt.

»Flertallet har betydeligt mindre investeret i aktier. Og tallene omfatter jo netop også dem, der investerer i banken nede på hjørnet eller i Tivoli, hvor man får gratis adgang som aktionær. Vi vurderer, at 110.000 til 120.000 har en egentlig portefølje af aktier,« siger Leonhardt Pihl.

Han mener derfor ikke, at der er grund til stor bekymring, da der ofte vil være tale om mindre beløb blandt dem, som ikke spreder investeringerne.

»Det kan ikke ødelægge deres økonomi, hvis det går skævt. Man kan ikke sige noget præcist om, hvordan de, der investerer mere seriøst, fordeler sig. Men mange er klar over, at det er en god idé at sprede sig geografisk og branchemæssigt. Blandt de seriøse investorer vil det være en undtagelse, hvis de kun ligger i danske aktier,« siger Leonhardt Pihl.

Både han og investeringsøkonom Per Hansen pointerer, at man sagtens kan have en fornuftig portefølje, selv om man har en overvægt af danske aktier.

»Når jeg ikke bliver skræmt over mange danske aktier, skyldes det, at vi har store danske selskaber som Novo Nordisk, Coloplast, William Demant og Chr. Hansen. Fællesnævneren for dem er, at de har en meget stor eksport og hele tiden bliver benchmarket på de globale markeder,« siger Per Hansen fra investeringsbanken Nordnet med knap 64.400 kunder.

Det er ikke nok at holde sig til C20

Faktisk har de danske aktier klaret sig rigtigt godt siden finanskrisen. Og det kan være medvirkende til, at danskerne har fået endnu større appetit på at købe lokalt, siger Per Hansen.

»Jeg siger dog ikke, at man skal købe danske aktier for alle sine penge,« understreger investeringsøkonomen.

Også Leonhardt Pihl og Jesper Rangvid anbefaler, at man har en pæn portion udenlandske aktier i porteføljen.

»Det vil ikke være nok at holde sig til C20. De fleste investorer vil stå sig godt ved at have en international eksponering. Det er fornuftigt at sprede sig – også internationalt. Men jo længere væk, jo mindre ved man om, hvad man har med at gøre. Derfor er det godt at bruge investeringsforeninger eller ETFere,« siger Leonhardt Pihl.

Det er langtfra et dansk fænomen, at private investorer foretrækker at investere lokalt.

»Jeg forstår godt, at nogen ser det som et fare- og alarmsignal med så høj en andel af danske aktier. Men det er ikke usædvanligt. Ser man på store lande som USA og Tyskland, vil home bias være tættere på 100,« siger Per Hansen.

I projektet har forskerne sammenlignet de danske investorer med udenlandske investorer bosat i Danmark. I de første par år har de udenlandske investorer i snit 77 procent danske aktier i deres portefølje. Men efter syv-­otte år opfører de sig helt ligesom de danske investorer med en andel på omkring 86 pct. danske aktier.

»De havde en banefordel, men den forsvinder, jo flere år de opholder sig i landet. Så tror de pludselig også, at de ved mere om Novo Nordisk,« siger Jesper Rangvid.