Stieg Larsson voksede op i Nordsverige. Senere blev han journalist. Da han i 2004 faldt om med et hjertestop, havde han skrevet manuskript til tre kriminalromaner, hvis hovedpersoner er den overbegavede og utilpassede hacker Lisbeth Salander og den begavede og veltilpassede journalist. Krimierne, der er blevet filmatiseret, hører til de bedst sælgende svenske bøger nogensinde.

Anmeldelse: Fire stjerner til Larssons tredje film
Læs også: Mads Mikkelsen i klinch med Salander

Hvem Stieg Larsson i øvrigt var, har hans ven Kurdu Baksi skrevet varmt, men ikke ukritisk, om i bogen »Min ven Stieg Larsson«, og nu er der på dansk udkommet en ny, ligeledes svensk, Stieg Larsson-biografi, journalisten Jan-Erik Petterssons »Stieg Larsson. Idealisten. Forfatteren. Mennesket«.

Det er en anden slags bog. En bog, nemlig, der mest interesserer sig for de rammer, som Stieg Larsson færdedes indenfor, herunder den del af det svenske socialistiske miljø, der lå et godt stykke til venstre for Socialdemokratiet, og den racisme og højreekstremisme, som Stieg Larsson kortlagde minutiøst i tidsskriftet EXPO.

Læs også:  De mest sete biograffilm

Disse rammer beskrives kompetent og med stadige sideblik til Stieg Larsson, men også ukritisk i forhold til den radikalisme, som det socialistiske miljø repræsenterede. Til gengæld har forfatteren fint blik for paradokserne hos Stieg Larsson, herunder det faktum, at en mand, der hyldede socialistiske ideer, valgte en kvindelig hovedperson, hvis drivkraft er individuel hævntørst uden samfundsmæssigt perspektiv! I den let slingrende danske oversættelse er bogen ingen stor læseoplevelse, men man bliver klogere på en del og ikke mindst på Sverige. På godt og ondt.