Vi vidste godt, at nazisterne var vilde med den overnaturlige verden, og at dette førte til pseudovidenskab og overtroiske projekter. I film som »Indiana Jones« og »Captain America« er der indspundet historier om den slags nazistisk overtro, men der er også skrevet seriøse historiske værker om SS-lederen Cs og Adolf Hitlers tro på overnaturlige kræfter. Normalt henregnes denne fascination til den perifære del af fortællingen om nazismen, men den amerikanske historiker Eric Kurlander placerer med sin bog »Hitler’s Monsters« nazisternes tro på overnaturlige kræfter og pseudovidenskab i den nazistiske ideologis mainstream.

Der er nok af dokumentation for, at de nazistiske ledere troede på andet end rationelle forklaringer og kold videnskab. Da Hitler i 1933 rykkede ind i sit rigskancelli i Berlin, fik han bygningen undersøgt for dødsstråler, og han troede også på astrologi. Vi ved, at Himmler puttede penge i en mængde organisationer og ekspeditioner, der skulle søge efter ariernes oprindelse og Den hellige Gral. Og propagandaminister Joseph Goebbels læste ihærdigt den synske franske fremtidsfortæller Nostradamus’ profetier fra 1500-tallet, som han begejstret refererede over for Hitler som bevis på, at Storbritannien snart ville blive besejret.

Eric Kurlander er dykket ned i de tyske arkiver for at fastslå, hvor integreret denne irrationelle tro var blandt nazister. Han viser, at overtroen ikke kun medførte overfladiske ideer og kulørte ekspeditioner, men at metafysik og pseudovidenskab havde høj prioritet blandt nazistiske beslutningstagere. Blot et eksempel: Efter at den italienske fascistleder Mussolini i 1943 blev afsat, lancerede nazisterne »Operation Mars«, hvor 40 erfarne astrologer, tarot-kortlæsere og magikere blev installeret i en villa uden for Berlin under lederskab af magikeren Wilhelm Wulf, der i samme anledning blev løstladt fra en KZ-lejr, med det formål at finde Mussolini. I sidste ende lykkedes det at lokalisere Mussolini og befri ham, og Wulf hævdede, at det var hans folk, der gjorde det muligt. Wulf blev ikke sendt tilbage til KZ-lejren, men arbejdede siden for Heinrich Himmler som dennes personlige rådgiver og astrolog.

Troen på overnaturlige kræfter, spiritistiske seancer og jagten på gammeltestamentlige skatte var ikke kun et nazistisk fænomen. Der var allerede i 1800-tallet en mani for den slags fantasier, som Kurlander nøje redegør for. En af forgængerne var Thuleselskabet, der var dannet i München i 1918 og blandede okkulte fantasier med antisemitisme. Dets medlemmer brugte en svastika – det gamle indiske soltegn – som emblem for at understrege selskabets tro på, at den ariske race havde sin oprindelse i en indo-europæisk stamme og for at vise dets interesse for inderne og Buddha. Da nazipartiet udviklede sig til en bevægelse, opslugte den mange medlemmer og ideer fra Thuleselskabet og lignende grupperinger. I den nye bevægelse kunne okkulte metoder og ideer blandes med en national-folkelig ideologi og antisemitisme.

En af de centrale pseudovidenskabelige teorier var Verden-Is-teorien. Teorien var allerede fremsat i 1912 af den østrigske ingeniør Hanns Hörbinger og gik ud på, at universet hovedsagligt var skabt af is, og at en række sammenstød mellem frosne kosmiske legemer havde haft afgørende betydning for den geologiske udvikling og menneskehedens historie. Ifølge denne teori nedstammede den hvide race ikke fra aberne, som de underlegne racer gjorde, men fra guddommelig sperma, som var kommet til jorden med meteorer. Ud af denne rumsperma kom den ariske race, der udviklede sig til gudelignende supermænd, der skabte en speciel nordisk civilisation, som anvendte parapsykologiske evner og overnaturlige kræfter. Altså lidt som i filmene om Thor eller Superman.

Denne teori omfattede det budskab, at Jesus var en hvid, arisk mand fra denne civilisation og overhovedet ikke jøde. Mens jøder tilhørte den laveste race, så man ifølge Verden-Is-teorien mere nådigt på arabere, indere og folk fra Centralasien. Dette forklarer, at SS-lederen Himmler indgik aftaler med den palæstinensiske leder Muftien af Jerusalem og accepterede, at muslimer fra Centralasien og indere blev medlemmer af SS-enheder.

Hitler var overbevist om Verden-Is-teoriens rigtighed og støttede den officielt. I 1939 sponsorerede det nazistiske styre en konference om Verden-Is-teorien for at bruge den til at forudse meteorologiske begivenheder, der skulle hjælpe Luftwaffe i dets aktioner, og Himmler forsøgte at afskaffe undervisning i darwinisme til fordel for Verden-Is- teorien.

Det var ikke mindst Himmler, der var de okkulte ideers drivkraft, og han finansierede en række fantasifulde ekspeditioner for at finde ariernes oprindelse, Den hellige Gral og andre skatte. Den vigtigste organisation i dette netværk var Ahnenerbe, som betyder noget i retning af »Arven fra vore forfædre«, og dens opgave var at finde beviser på den tyske races forfædre og deres gerninger. I realiteten var det fupvidenskab, hvor historikere, arkæologer og antropologer forfalskede fund og historien.

Organisationen nød Himmlers bevågenhed, og der blev udsendt ekspeditioner og lavet arkæologiske udgravninger rundt omkring i verden. Interessen omkring Den hellige Gral blev promoveret af tyskeren Otto Rahn, der blev tilknyttet Ahnenerbe og skrev flere bøger om Gralen. SS-ledere godtog Rahns teorier, og Himmler organiserede flere ekspeditioner for at bevise Rahns teorier. De nazistiske okkultister havde mange mærkelige ideer, men Eric Kurlander nævner ikke i bogen, om deres fantasier også omfattede julemanden.

Himmler var ikke alene om at dyrke okkulte fantasier blandt de ledende nazister. Propagandaminister Goebbels nedsatte en afdeling af astrologer, der ud fra Nostradamus’ profetier også arbejdede med krigsplaner. Man satsede på et Titusindårsrige, hvor Nostradamus’ forudsigelser viste, hvilken krigsstragi man skulle benytte. I februar 1940 foreslog Nostradamus-afdelingen besættelser af Danmark, Norge, Holland og Frankrig. Afdelingen udarbejdede i den forbindelse brochurer med Nostradamus’ profetier, der skulle distribueres i Danmark og Norge.

Der var imidlertid ikke enighed blandt ledende nazister om disse ideer. Topnazister som rustningsminister Albert Speer og kancellichefen Martin Bormann hoppede ikke med på vognen. Alligevel fortsatte anvendelsen af fantaster i Tyskland, og i 1943 arbejdede der alene i Berlin, ifølge Kurlander, op imod 3.000 tarotkort-læsere. Den britiske efterretningstjeneste vidste godt, at nazisterne troede på overnaturlige kræfter og lod falske udgaver af det astrologiske magazin Zenit, som indeholdt pessimistiske horoskoper om Hitler og nazismen, nedkaste over Tyskland.

Sammen med overtroen spredte psudovidenskaber sig, hvor fuphistorikere, folkemindesvindlere og gøglerarkæologer havde kronede dage. Læger arbejdede med uhyrlige uvidenskabelige teorier, og fysikere lavede mærkelige våben med dødsstråler og antityngdekraft-mekanismer. Ved siden af denne fupvidenskab var der dog en parallelverden, hvor dygtige tyske videnskabsfolk producerede reelle resultater.

Kurlander bog fokuserer på Nazityskland, men meget af det tankestof, som han finder der, fandtes også i Sovjetunionen og sikkert også i Kina.

I Sovjetunionen udvikledes pseudovidenskabelige projekter, der skulle fremme idealsamfundet og idealmennesket. Det meste var fup, og det vil sige, at denne metafysik ikke var kendetegnende for Nazityskland, men for totalitære systemer, hvilket Kurlander ikke gør tilstrækkelig opmærksom på. Vi tiltror nazisterne at være specielt onde og aparte, men lighederne med andre totalitære regimer er tydelige.

Kurlanders budskab, som han gør tyderligt rede for i sit afsluttende kapitel, er, at vi ikke skal tro, at samfund kun bygges på rationel politik. Der findes i nazismen, kommunismen og i vore moderne samfund en overtroisk del og mysticisme, som man ikke skal undervurdere. Vi vil aldrig kunne leve kun i en rationel verden, for overtro og mærkelige fantasier vil altid være en del af menneskelivet og i de forkerte hænder kunne skabe monstre.

Kurlander skriver: »Hver kultur har sin egen overnaturlige fantasi, der i krisetider kan fortrænge mere empiriske, nuancerede argumenter om de udfordringer, der definerer vores sociale og geopolitiske realitet.«

Professor Eric Kurlander ser en fare for, at en islamisk fundamen talisme og nyfascisme breder sig, hvis styrke er en tro på pesudovidenskab og okkultisme, hvorimod han ikke nævner den venstreekstremisme, der lige nu huserer på amerikanske og britiske universiteter og truer med at indskrænke ytringsfriheden og dermed risikerer at underminere videnskabernes rationelle grundlag.

Erik Kurlanders detaljerede bog om overtro i Nazityskland er særdeles anbefalelsesværdig, hvis man læser den med kritiske ideologiske briller.

Hitler’s Monsters. A Supernatural History of the Third Reich

Forfatter; Eric Kurlander. Sider: 336. Pris: 22,50 dollar på amazon.com. Forlag: Yale University Press