De danske fængsler har spillet en afgørende rolle for, at banden Loyal to Familia (LTF) er blevet etableret og siden har indledt en aggressiv ekspansionsstrategi, der har ført til bandekrige i både København og Aarhus.

Sådan lyder en af konklusionerne i den nye bog »Omar – og de andre«, som sociolog Aydin Soei står bag. Bogen bygger på interview med personer fra det kriminelle miljø, samt med politi og kriminalpræventive medarbejdere i de pågældende kommuner.