Et brev fra London på seks-syv sider vil onsdag blive åbnet i Bruxelles, og så er det sket. Det største chok i den europæiske unions historie er en realitet, og Storbritannien går en uvis fremtid i møde, når premierminister Theresa May formelt har meddelt, at briterne aktiverer Artikel 50 i Lissabon-traktaten.

Brevet sætter gang i en to år lang skilsmisseproces, og forud er der stor bekymring for, hvordan forhandlingerne vil foregå, og om det i sidste ende lykkes at blive enige om en af­tale for det fremtidige forhold.

»Brexit vil have betydelige menneskelige, økonomiske, finansielle, juridiske og politiske konsekvenser. Men konsekvenserne af en situation uden aftale ville være endnu mere markante – for alle,« sagde EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, da han i sidste uge tegnede EUs forhandlingsposition op i Det Europæiske Regionsudvalg.

Begge parter har understreget, at man ønsker et godt forhold til hinanden i fremtiden, men EU-positive politikere og flere erhvervsorganisationer i Storbritannien ser et faretruende signal i, at May har erklæret, at »ingen aftale er bedre end en dårlig aftale«. I så fald vil briterne springe ud i et juridisk vakuum uden en skilsmisseaftale med EU, hvor det i stedet kan blive internationale domstole, der skal afgøre giftige emner som skilsmisseregningen. En mulig frihandelsaftale vil så blive taget af bordet, og i stedet vil EU og briterne skulle handle ud fra WTO-regler (World Trade Organisation, red.) for verdenshandel.

I britiske medier har der løbende været historier om en hektisk forberedelse til de ekstremt komplicerede EU-forhandlinger, som briterne overhovedet ikke var forberedt på før EU-folkeafstemningen i juni sidste år.

»Det er enormt kompliceret. Det er alle sektorer, alle politikområder, der bliver påvirket. Og så er der det forhold, at briterne ikke siden 1970erne har forhandlet deres egne handelsaftaler på plads, så man mangler simpelthen intern ekspertise og har været ude at hente EU-eksperter ind og hyret konsulentvirksomheder,« siger Maja Kluger Dionigi fra tænketanken Europa, der er etableret i fællesskab af Dansk Industri og CO-industri.

Skilsmisse i verdensklasse

Fra britisk side er det blevet pointeret, at EU ikke bør »straffe« Storbritannien for at melde sig ud, og ifølge Barnier er der ingen intentioner om at straffe, men alene at sikre en ordentlig skilsmisse for alle parters skyld. I Bruxelles er holdningen, at en manglende aftale med EU vil have største konsekvenser for Storbritannien. Barnier nævnte konkret, at flere end fire millioner borgere – briter i EU og EU-borgere i Storbritannien – ville rammes af en ekstrem usikkerhed om deres rettigheder, at mange forsyninger over Den Engelske Kanal ville stoppe, at toldkontrol straks skulle genindføres, at der ville blive problemer med flytrafikken og leverancer af atombrændsel til Storbritannien.

»Jeg kan gange med mange flere eksempler,« tilføjede han.

Og man kan blive ved med at nævne udfordringer, der gør skilsmisseforhandlingerne til de mest komplicerede i verdenshistorien.

Hvor meget vil briterne betale for, at London stadig er verdens centrum for handel med værdipapirer udstedt i euro, som er en kæmpe milliardforretning? Hvor mange fisk må fiskere fange i hinandens farvande? Kan man overhovedet blive enige om en frihandelsaftale, hvis briterne gør Storbritannien til et nyt skatte­paradis?

Men også mere praktiske problemstillinger dukker dagligt op. Briterne har skåret sin central­administration betydeligt ned, fordi det i dag er EUs flere end 30 agenturer, der sikrer, at reglerne efterleves. Det gælder alt fra godkendelse af medicinalprodukter til regulering af luftfarten. Og en britisk embedsmand erkendte mandag over for avisen Financial Times, at briterne ikke har en chance for at få opbygget en administration, der kan håndtere alt dette i løbet af to år.

Mange politikere og eksperter mener, at aftaler om det fremtidige forhold vil kræve meget længere tid til forhandlinger. Den britiske regering ønsker en overgangsperiode for handels­relationer, og det er EU-landene umiddelbart åbne over for.

»To år kan være realistisk til en teknisk udfasning af forholdet, men for en langsigtet handelsaftale er det urealistisk, og man får måske brug for en overgangsperiode på fem år for at forhandle de langsigtede perspektiver,« siger Kluger Dionigi.

Barnier har understreget, at en overgangsperiode vil være underlagt EU-lovgivningen og EU-Domstolen. May har lovet briterne, at de får deres egen lovgivning.