Den 8. januar i år blev medlem af af den amerikanske kongres, Gabrielle Giffords, skudt gennem hovedet under et gademøde i byen Tucson, Arizona. Nu smiler hun mirakuløst igen.

I dag blev de første billeder af den Gabrielle Giffords, siden attentatforsøget, offentliggjort. De viser med tydelighed, at den smilende amerikanske kvinde gør store fremskridt, skriver bt.dk.

Den kvindelige politiker blev offer for en 22-årig psykisk syg mand, Jared Loughner, der skød og ramte hende i hovedet under et valgmøde.

Gabrielle Giffords blev ramt omkring det ene øje, og kuglen gik igennem venstre hjernehalvdel, og det må betegnes som et mirakel, at hun kommer sig efter det voldsomme mordforsøg tilbage i januar.

Den 8. januar gik en psykisk syg mand amok. Han skød efter en gruppe på 20-30 personer, som havde samlet sig omkring den demokratiske politiker, Gabrielle Giffords, som havde arrangeret et uformelt møde på en parkeringsplads ved et supermarked i byen Tucson, Arizona.

19 personer blev ramt, hvoraf 6 mistede livet. Heriblandt en kun ni-årig pige.

Siden har det meste af verden fulgt med, når politikeren har gjort fremskridt. Først kom det frem, at hun var begyndt at kunne tale, og nu kan Gabrielle Giffords så igen trække på smilebåndet.

Den 41-årige amerikanske politiker er gift med astronauten Mark Kelly.

Det forventes at kongresskvinden snart kan udskrives fra det rehabiliteringscenter, hvor hun det seneste stykke tid har været indlagt.