Klager over støjen fra de populære fredagskoncerter i Tivoli fører nu til Danmarkshistoriens største offentligt-private lyd- og sikkerhedsprojekt.
Med 125 millioner kroner i ryggen - heraf de 112 millioner fra EU - kaster en lang række lyd- og teknologieksperter fra seks lande sig nu sammen ud i at finde en løsning på, hvordan man afskærmer lyd fra koncerter og store begivenheder i byen og styrer den, så den bliver en endnu bedre oplevelse for publikum, men så naboerne generes mindst muligt, samtidig med at ny teknologi skal udnyttes til at højne sikkerheden blandt publikum.

