Den triste sandhed er, at man i Vestgrønland på ingen måde kan ånde lettet op efter den kolossale tsunami, der overmandede to mindre bygder forrige lørdag.
Der er fortsat meget høj risiko for, at et tilsvarende stort fjeldskred kan udløse en ny og katastrofal tsunami i lokalområdet, fastslår danske og grønlandske myndigheder, der efterhånden kan begynde et stykke et billede sammen af, hvad der præcist skete den skæbnesvangre aften i og omkring Karratfjorden ca. 100 km nord for den vestgrønlandske hovedby Uummannaq.
På nordsiden af Karratfjorden rejser et næsten 2.000 meter højt fjeldmassiv sig. Ved 22-tiden lokal tid lørdag den 17. juni skred et ca. 1.100 meter bredt og 300 meter højt parti af den nederste del af en af fjeldsiderne ned i den omkring 700 meter dybe fjord.
På De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) udelukker man stort set, at det blev udløst af et jordskælv.
Til gengæld skabte det voldsomme skred i sig selv en seismisk rystelse, der blev registreret som et jordskælv med en styrke på 4,0 på en målestation i bygden Nuugaatsiaq ca. 30 km vest for fjeldsiden. Den bagvedliggende forklaring på skredet er efter alt at dømme tosidet:
For det første vender fjeldsiden mod syd og ligger derfor eksponeret for solen og store temperaturvariationer. Smeltevand har dermed haft mulighed for at trænge ned i bittesmå sprækker i klipperne, hvor det skiftevis har kunnet fryse til is, tø op og fryse til igen, hvilket kan udvide klipperne og udløse et skred.
For det andet blev skredet udløst i en skrøbelig og meget gammel bjergart, som geologer kalder metasediment.
»Bjergarten har en række naturlige svaghedszoner, som øger risikoen for skred,« fastslår statsgeolog Stefan Bernstein, GEUS.
Da de millioner af ton klippemateriale ramte fjorden, blev enorme mængder vand fortrængt, hvilket skabte en tsunami, der bl.a. tordnede mod vest – ud af fjorden.
»Cirka otte minutter efter, at den seismiske rystelse var registreret på seimosgrafen, ramte bølgen Nuugaatsiaq. Vi kan se, at den her overskyllede terræn helt op til ti meter over havniveau,« fortæller Bo Naamansen, chef for forskningsinstituttet Asiaq i Nuuk.
Her blev 11 huse skyllet i havet, og fire mennesker forsvandt, herunder et barn. Efterfølgende blev bygdens ca. 80 overlevende evakueret. Det samme skete i bygden Illorsuit godt 30 km længere mod syd. Her var tsunamihøjden cirka to meter, og der skete »kun« materielle skader.
Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvornår indbyggerne i de to bygder kan vende tilbage igen fra deres midlertidige refugier i Uummannaq.
»Der er et område ca. 1.000 meter vest for skredet, som er i meget høj risiko for at skride sammen. Det kan potentielt blive i samme størrelsesorden som skredet forleden,« understreger Stefan Bernstein.
Han forklarer yderligere, at norske fjeldskredseksperter kraftigt har frarådet at udløse et skred kunstigt, eksempelvis ved brug af dynamit.
»Det kan skabe nye svaghedszoner og blotlægge en helt ny risikofaktor,« siger han.
I stedet arbejder myndighederne i Grønland på højtryk med at planlægge et varslingssystem med særligt måleudstyr på den højrisikable fjeldside mod Karratfjorden.
Det vil sige sensorer, der kan registrere et snarligt forekommende eller igangværende skred, hvorved indbyggerne i bl.a. Nuugaatsiaq som minimum vil få nogle få minutter til at søge i sikkerhed på højere terræn, før en tsunami måtte ankomme.
»Men der er store udfordringer forbundet med at etablere varslingssystemet,« forklarer Bo Naamansen fra Asiaq:
»Hvordan sikrer vi strøm til instrumenterne på stejle fjeldsider langt fra alt? Hvordan opsætter vi udstyret uden at udsætte os selv for livsfare? Hvordan sikrer vi os, at effektive varslinger når de berørte lokalsamfund?«
Den grønlandske forskningschef forklarer desuden, at man i de seneste dage yderligere har udpeget 12-14 områder på nordsiden af Karratfjorden, hvor der er risiko for mindre fjeldskred.
Det er langt fra første gang, at man i Vestgrønland har oplevet voldsomme naturkatastrofer som den forleden.
Det skete bl.a. i 2000, da omkring 270 mio. ton klippemateriale faldt i vandet fra et fjeld på Nuussuaq-halvøen længere mod syd. Efterfølgende skyllede en op mod 30 meter høj tsunamibølge ind over den nedlagte kulmineby Qullissat på nordsiden af Diskoøen.
Hvis tsunamien var ankommet 30 år forinden, da Qullissat var en driftig mineby, kunne snesevis af mennesker være omkommet.
På GEUS forklarer statsgeologen, at klimaforandringer kan påvirke risikoen for fjeldskred og tsunamier i Grønland:
»Overordnet set spiller klimaforandringer en rolle for hastigheden, hvormed klipper nedbrydes. Men det er vanskeligt i det aktuelle tilfælde at lave en direkte kobling til klimaforandringer.«