Skal der bygges på Amager Fælled? Skal byens eneste skole lukke? Må et storcenter placeres midt i centrum?
Det er spørgsmål, hvor du snart kan få et afgørende ord indført.
Regeringen foreslår nemlig, at et flertal i kommunalbestyrelserne skal kunne udskrive lokale folkeafstemninger om alt fra byggeprojekter til skolepolitik i kommunen.
Et kommunalt flertal kan i dag udskrive såkaldte vejledende afstemninger, men politikerne kan i dag vælge helt at overhøre resultatet. Det skal nu være slut - afstemningerne skal være bindende, hvis det står til regeringen.
Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der fremsætter lovforslaget sidst i februar næste år, håber, at ændringen vil betyde, at borgere bliver inddraget mere i kommunalpolitikken.
»Vi vil gerne have, at der bliver flere demokratiske værktøjer i kassen, og at kommunerne kan inddrage borgerne på en ny måde,« siger Simon Emil Ammitzbøll:
»Det skulle gerne give et større engagement blandt borgerne, at afstemningerne bliver bindende. Når vi ændrer lovgivningen og gør opmærksom på endnu en mulighed, får vi samtidig sat redskabet lidt mere ind på lystavlen, så der kan blive udskrevet flere afstemninger, end der hidtil har været.«
Ryger hele ideen med et repræsentativt demokrati ikke fløjten, hvis borgerne skal til at stemme om alt fra bygningsprojekter til skolepolitik?
»Det kan man mene. Men på nationalt plan er der også mulighed for folkeafstemninger. Det gør vi typisk, når det handler om suverænitetsafgivelse eller grundlovsændringer. Jeg synes bare, det er fint, at vi tænker demokratiet lidt mere flerdimensionelt og på nye måder.«
Forslaget er ifølge Simon Emil Ammitzbøll inspireret af et lignende beslutningsforslag, der har været fremsat af Dansk Folkeparti med inspiration fra Schweiz. Dengang foreslog DF at gå skridtet videre, så underskriftsindsamlinger blandt borgere kunne udskrive kommunale folkeafstemninger.
Så langt vil Simon Emil Ammitzbøll dog ikke gå.
»Man skal passe på, at der ikke bliver valg i tide og utide. Jeg synes, det er meget fint, at det netop er et flertal, der kan afgøre, om det er en kontroversiel beslutning, hvor det er vigtigt at få at vide, hvad borgerne mener.«
»Forslaget vil være effektløst«
Forslaget vil næppe resultere i en »byge af afstemninger i kommunerne«, vurderer kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han siger, at forslaget vil være effektløst, hvis det udelukkende er et flertal i kommunalbestyrelserne, der kan udskrive afstemningerne.
»Så vil afstemninger alene forekomme, når borgmester og flertal alligevel forventer at få medvind i befolkningen,« siger Roger Buch, der fortæller, at kommunale afstemninger næsten udelukkende har været set i forbindelse med kommunalreformen.
Hvis et politisk mindretal eller underskriftsindsamlinger i befolkningen skal kunne udskrive afstemninger, vil vi se langt flere af dem, vurderer han:
»I realiteten er de vejledende afstemninger bindende for politikerne allerede nu. Det er svært at forestille sig, at politikerne går imod det, borgerne stemmer. Derfor vil den her ændring ikke have nogen praktisk betydning. Vi kommer ikke til at se flere afstemninger, blot fordi de nu er bindende.«
Roger Buch siger dog, at det er fint at få et klart regelsæt om afstemningerne.
Bindende folkeafstemninger i kommunerne kan vise sig at have den effekt, at politikerne vil udskrive endnu færre afstemninger end flere, siger Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Hun har undersøgt folkeafstemninger på nationalt og globalt plan.
»Det kan betyde at politikerne vil føle sig bundet på hænder og fødder, hvis de udskriver afstemninger,« siger Marlene Wind.
Ifølge hende kan enkeltsagspolitik – hvor borgerne kun skal tage stilling til ét spørgsmål ad gangen – være problematisk.
»Det er efter min vurdering direkte skadeligt for demokratiet. I lokalpolitik kan det være et spørgsmål om skolelukning. Der er et budget, som skal nå sammen, så hvis en skole skal bevares, er der måske noget andet, som skal lukkes, men det skal borgerne ikke nødvendigvis tage stilling til. Politikerne skal derimod agere efter en folkeafstemning, og det kan give dem problematiske kort på hånden, hvis en skole f.eks. skal forblive på baggrund af afstemningen.«
Flertal bag forslaget
På Christiansborg tegner der sig et klart flertal bag forslaget. Dansk Folkeparti håber, at lovændringen kan sende et signal til kommunalbestyrelserne om, at de i højere grad skal benytte sig af værktøjet.
»Tiden er blevet moden til, at der skal ske noget nyt. Hvis danskerne skal engagere sig i lokalpolitik og have medansvar, skal de kunne byde ind og vide, at når de stemmer, er politikerne forpligtet til at følge resultatet,« siger kommunalordfører for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen.
Folketingets største parti, Socialdemokratiet, er også positiv over for forslaget. Partiet var ellers afvisende over for DFs forslag om, at underskriftsindsamlinger skulle kunne bringe en kommunalpolitisk sag til afstemning.
»Vi bakker selvfølgelig op om, at folkeafstemninger skal være bindende og noget, som politikere skal rette sig efter. Jeg kender dog ikke nogen borgmester, som ville gennemføre en folkeafstemning i kommunen, uden de efterfølgende vil rette sig efter den. Men hvis ministeren har indtryk af, at det ikke sker, og det derfor er nødvendigt at lovgive om det, så glæder jeg mig til at se eksemplerne,« siger Magnus Heunicke, kommunalordfører for Socialdemokratiet.
Også Venstre var skeptisk, da Dansk Folkeparti fremsatte sit forslag. Men kommunalordfører Carl Holst (V) håber, at regeringens forslag kan være med til at fremme borgernes engagement i lokale spørgsmål.
»Det, jeg har været skeptisk over for, er, hvis alle spørgsmål skal kunne afgøres ved folkeafstemning, ligesom et vist antal borgere skal kunne beslutte, at et givent emne skal til folkeafstemning. Det er jeg skeptisk over for, men det er ikke det, regeringen lægger op til,« lyder det fra Carl Holst.
Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll siger, at hvis forslaget ikke viser sig at betyde flere afstemninger, må regeringen kigge på yderligere ændringer.
»Perspektivet har været, at vi gerne vil lave et nyt instrument, som er bindende, for at sige, at det er vigtigt at høre borgene og noget, jeg håber, kommunerne vil bruge oftere end de vejledede afstemninger,« siger Simon Emil Ammitzbøll, der dog ikke vil sætte tal på, hvor mange afstemninger, han håber, vi vil se som følge af lovændringen.