»Så meget som muligt af hendes indre må pakkes ind i hendes ydre, så hun kan fremstå som en levende person, en kvinde med et levende ansigt, som en der oplever tingene stærkt.«

Sætningen er løftet fra Agnes Lidbecks »Last« og spejler ikke bare romanens på samme tid kyniske og sørgelige stemning, men også den svenske samfundsdiskussion og skønlitteratur i de her år.