Håndvævet tæppe
Ikea forener to store tendenser med deres Köpenhamn-serie: løse tæpper og bæredygtighed. De løse tæpper har for alvor gjort deres indtog i boligen for længe siden, og Köpenhamn-tæpperne, som fås i to farver og er lavet af 100 pct. ren ny uld, hjælper til at forbedre vilkårene for de lokale håndværkere i Indien og Bangladesh. Hvert tæppe er unikt, fordi det er håndvævet af dygtige håndværkere med gode arbejdsforhold og rimelige lønninger på organiserede vævecentre i Indien.
Köpenhamn-tæppe 240x170 cm fra Ikea, 1.899 kr.
Humoristisk urtepotte
Det er altid kærkomment med humoristiske, men stadig pæne elementer i enhver indretning, så det hele ikke bliver for højtideligt. I den kategori falder Flower Me Happy-urtepotteserien fra Meyer-Lavigne, der består af en række forskellige personligheder med hver sit navn. Urtepotterne er lavet i porcelæn og efterfølgende håndmalet med forskellige ansigtsmotiver, og du kan selv fuldende deres frisure med dit valg af plante eller blomster, for urtepotten kan også bruges som vase.
’Flower Me Happy’ fra Meyer-Lavigne hos Designdelicatessen, 450 kr.
Helfigurs-dekoration
Danske Reflections Copenhagen er bedst kendt for at skabe skulpturelle, håndbyggede spejle, der fungerer lige så meget som kunstværker som funktionelle stykker interiør. Deres nyeste spejl har fået navnet Rays Of Light, og med sit på én gang elegante og markante design giver det både et æstetisk løft, mere lys og en fornemmelse af større rum, lige meget hvor du hænger det. Rays Of Light er et helfigursspejl, der måler 160x62x4 cm.
Rays Of Light spejl fra Reflections Copenhagen, 8.995 kr.
Fint tapet til børneværelset
Når du skal indrette til de mindste, er det altid en god idé at kigge hos danske Cam Cam Copenhagen. I deres nyeste kollektion findes en helt ny kategori i universet, nemlig tapeter i fine mønstre. Der er lanceret fire mønstre, som hver især giver et smukt touch til børneværelset. Tapeterne er i nonwoven kvalitet, der er let at sætte op, fordi banerne ikke skal overlappe, men blot sættes op side om side. Hver rulle tapet måler 10,05 mx53 cm.
Pressed Leaves tapet fra Cam Cam Copenhagen, 479 kr. pr. rulle
Bæredygtigt design samlet ét sted
For dig, der gør en indsats for at leve så bæredygtigt som muligt, men stadig elsker design, er Yume måske et godt sted at tage et kig. Yume, som udtales ju-mi og betyder ‘drøm’ på japansk, er stiftet af to kvinder med en drøm om en mere bæredygtig verden til glæde for fremtidige generationer. De bæredygtige designprodukter, du finder hos Yume, er hentet hjem fra hele verden, og du finder bl.a. denne smukke loungestol. Den er skabt af Momotombo i Nicaragua, er inspireret af moderne dansk design og forbinder sydamerikanske håndværksteknikker med de rene skandinaviske linjer. Stolen er fremstillet i teak og bomuld.
Masaya Lounge Chair fra Momotombo hos Yume, 6.998 kr.