»Nu må vi finde en anden måde at være familie på.«
Sådan sagde den dengang kun ti år gamle David Cozmo Stendevad Kjær, da han i juni 2012 forlod Rigshospitalet sammen med sin familie efter at have hørt de ord, ingen familie ønsker at høre. Hans lillebror, familiens midterste barn, den syv år gamle Sebastian Calvin Kenzo, havde efter seks måneders kamp mod lungehindekræft taget sit livs sidste åndedræt.
Men hvordan rejser man sig efter det utænkelige, det kæmpe krater af uendelig sorg som flere hundrede danske familier oplever hvert år, når et barn dør?
David Cozmo fandt svaret i sin fantasi og i sine tegninger. Få dage efter broderens død tegnede og skrev han et udkast til en bog, som skulle hjælpe hans yngste lillebror, den to år gamle Jonathan Nicholas Tazo, med at forstå, hvor den mellemste bror var forsvundet hen.
»Jeg tænkte, at jeg kunne hjælpe min lillebror ved at skrive en bog til ham om Sebastian,« fortæller David Cozmo, da Berlingske møder ham i hjemmet på Frederiksberg.
»Det var en bog til min lillebror, men så blev min mor og far også vilde med den,« fortsætter han.
Bogen »Hvordan man har en usynlig bror«, som udkom 12. juni, beskriver i korte træk, hvordan den afdøde bror nu er blevet til en usynlig bror, hvordan han lever videre, og hvordan han stadig hjælper sin familie, hvis de har brug for det.
»Han har hjulpet mig, når jeg ikke har kunnet sove, og han hjalp mig også med at finde min kat, da den var stukket af,« fortæller David Cozmo.
»I bogen står der, at han kommer og passer på dig, når du er bange. Jeg vil gerne have, at andre familier, der har mistet, ved det,« fortsætter han.
David Cozmos forældre tog bogen til sig og gjorde historien til familiens fortælling om, hvad der var blevet af deres barn.
»Bare fordi ens børn dør, så er de ikke væk. De er til stede i ens liv på en meget insisterende måde, og derfor er man nødt til at finde en fred med dem få og et nyt forhold til dem. Det hjalp bogen os med,« fortæller David Cozmos far, Esben Kjær.
Familierne skal begynde forfra
Hvert år diagnosticeres mellem 160 og 200 børn med kræft. 20 procent af dem dør af sygdommen. Det gør kræft til en af de hyppigste dødsårsager blandt børn, hvilket efterlader mange familier i samme situation som familien Stendevad Kjær.
Spørger man Per Bøge, sorgekspert hos Kræftens Bekæmpelse, er en omskrivning af familiens fortælling nødvendig for at komme videre i livet efter et tragisk dødsfald.
»De fleste familier som gennemgår dette, må erkende, at det er helt forfra. Man er en fuldstændig ny familie både følelsesmæssigt og praktisk,« fortæller han.
»Forskning viser, at man er nødt til at fastholde mindet om den afdøde, hvis man skal klare sig og komme videre. Sorgen kan komme uanmeldt, og det er de konkrete fortællinger og genstande, vi kan bruge til at tage snakken om de afdøde, når vi bliver triste, og sorgen melder sig.«
Marianne Nielsen, direktør for Børne-cancerfonden, fortæller, at mange familier har deres egne historier om, hvor deres forsvundne familiemedlem er, og at det er en naturlig del af sorgen:
»Man kan være bange for, at dem man holder af, bliver glemt, så det er vigtigt for familien, at personen stadig er der et eller andet sted. For nogle sidder de på en stjerne, andre ser dem i en sommerfugl.«
Både Marianne Nielsen og Per Bøge understreger vigtigheden af at have et stærkt netværk omkring familien, når sorgen melder sig i kølvandet på tragiske begivenheder.
»Bogen her har gjort noget af betydning for denne familie. Men familier, som lider stærke tab, har brug for hjælp på mange fronter. Den bedste hjælp man kan få, er gode venner, pædagoger og lærere, som magter at være til stede og lytte til familien,« forklarer Per Bøge.
»Nogle gange kan hjælpen være noget så enkelt som at hjælpe de sørgende med praktiske ting,« fortæller Marianne Nielsen.
Tilbage på Frederiksberg har David Cozmo, siden han lavede sin første bog, måttet svinge tusserne og blyanten flittigt. Han har nemlig udvidet sigtet for bogen, fordi bekendte begyndte at henvende sig til familien med henblik på at få en bog, der passede til netop deres afdøde kære.
Flere bøger på vej
Dette har blandt andet ført til bogen »Hvordan man har en usynlig ven,« som David Cozmo skrev til sin afdøde brors bedste ven.
Ud over den usynlige ven findes der også fortællinger om den usynlige far, bedstemor, søster og mor.
»Nu har jeg lavet en blå bog, en rød bog og en grøn bog,« siger David Cozmo med et smil på læben, og henviser til forsiderne på de mange bøger, han efterhånden har fået skrevet om emnet.
»Hvad bliver mon det næste, jeg laver?«
Drengen, som hele bogskriveriet begyndte ved, den nu fireårige lillebror Jonathan Nicholas Tazo, er stadig glad for sin bog. Han er nu begyndt, at kunne forstå og spørge ind til bogen, fortæller forældrene. Dette har resulteret i mange snakke om hans usynlige storebror. Hvem var han, og hvor er han nu?
»Hvordan man har en usynlig bror« udkom 12. juni 2014 på toårsdagen for Sebastian Calvin Kenzos død. Bogen kan købes hos boghandlere, på SAXO.com og på David Cozmos egen hjemmeside, www.davidcozmo.com. En del af overskuddet fra bogen går til at hjælpe børn, der oplever sorg og lidelse i deres liv.