En gennemgang af regnskaberne fra Danmarks 59 største sportsklubber inden for fodbold, håndbold, basket, ishockey og cykelsport viser en solid fremgang i forhold til året før.
De 59 klubber formåede i 2013 samlet at tjene 111 mio. kr. efter et tab året før på 306 mio. kr. Også uden den dominerende FCK-ejer Parken Sport & Entertainment, der har fået ny sponsor og endda giver Parken et nyt navn torsdag, var der fremgang. De øvrige 58 klubber havde nemlig held til at begrænse det samlede tab til 63 mio. kr. efter store trecifrede milliontab i de senere år.
En gennemgang af regnskaberne fra Danmarks 59 største sportsklubber inden for fodbold, håndbold, basket, ishockey og cykelsport viser en solid fremgang i forhold til året før.
»Sporten har været hårdt ramt af finanskrisen, og de fleste har på den hårde måde erkendt, at de gyldne dage er ovre. Nogen har været længere om at erkende det end andre. Men i dag er den tid forbi, hvor man begyndte med udgiftsbudgetterne og derefter regnede med, at indtægterne nok skulle komme,« siger Jan Buhr, der er adm. direktør for håndboldklubben Viborg HK, der selv har været ramt af økonomiske vanskeligheder.