Skræmmehistorier om underbetalte polakker, der presser lønnen og tager arbejdet fra danskere, er ikke længere det eneste samtaleemne, når samfundsdebatten berører de godt 90.000 øst- og centraleuropæiske arbejdstagere, der i 2014 stemplede ind på danske arbejdspladser i kortere og længere perioder. De udenlandske arbejdere får hjælp til imageplejen af blandt andre interesseorganisationer som Dansk Industri (DI).

Herfra lyder det, at dansk erhvervsliv simpelthen ikke kan undvære arbejdskraften. Også centrum-venstre-tænketanken Cevea fastslår i dag i Berlingske, at den østeuropæiske arbejdskraft udfylder et tomrum og er med til at holde gang i samfundshjulene.

»Fra at have et ensidigt og stærkt fokus på social dumping, er vi dér, hvor debatten bliver mere sammensat. Problemerne med social dumping er der stadig, men vi kan også se, at mange af de her arbejdere kommer på overenskomst og får nogenlunde de samme løn- og ansættelsesforhold som etniske danskere. Der er nogle forskelle, der nivelleres, og det nuancerer debatten,« siger Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Københavns Universitet.

Lau Laursen er direktør og indehaver af rengøringsfirmaet Lauren, der retter sig mod kunder i det private erhvervsliv. Han har omkring 50 ansatte, og cirka 80-90 procent er udenlandsk arbejdskraft, ansat på dansk overenskomst. Tidligere har Lau Laursen fået bemærkninger om, at han burde ansatte etniske danskere i sit firma. I dag er den slags bemærkninger »virkelig sjældne«. Hans kunder er også tilfredse med de udenlandske arbejdere, lyder det.

»Kunder går op i pris, kvalitet og kontinuitet. Det sidste er et væsentligt parameter, for man værdsætter, at det er de samme, der kommer fra gang til gang. Østarbejderne er stabile, og det smitter positivt af på kundernes opfattelse af dem,« siger Lau Laursen.

Historien gentager sig selv

Det er ikke første gang, at holdningen til udenlandsk arbejdskraft vender. Da vi som medlem af EU i 2004 fik østudvidelsen, stod Danmark midt i et opsving, og ledigheden var historisk lav. Der var behov for arbejderne fra øst. Men da krisen kom, og ledigheden steg brat, kom der for alvor fokus på social dumping. Den østeuropæiske arbejdskraft blev beskyldt for at presse danskere ud i arbejdsløshed.

Spoler man tiden endnu længere tilbage, ser historien ud til at gentage sig selv. Trine Lund Thomsen er lektor i migrationsstudier ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet og leder et forskningsprojekt om østeuropæiske arbejderes betydning for det danske arbejdsmarked. Sammen med en kollega har hun sammenlignet retorikken om de tyrkiske gæstearbejdere før og efter oliekrisen i 1973 med retorikken om østeuropæisk arbejdskraft før og efter krisen i 2008. Lighederne er slående.

»Det bliver klart, at konjunkturen har en stor betydning for italesættelsen og indstillingen til de her grupper. Før oliekrisen i 1973 hentede Danmark aktivt arbejdere i Tyrkiet og Pakistan. Akkurat som vi aktivt og aggressivt rekrutterede i flere østeuropæiske lande før krisen i 2008. Men når krisen presser sig på, bliver især den politiske retorik meget fokuseret på national solidaritet. Altså at vi skal tænke på vores egne arbejdstagere først og fremmest. Det er nemmere at tolerere »de fremmede«, når situationen er økonomisk bedre og arbejdsløsheden lavere,« siger hun.

Men hvad så med danskheden?

Som Berlingske tidligere har beskrevet, bosætter flere østarbejdere sig i Danmark.

Godt halvdelen af de cirka 55.000 beskæftigede østeuropæere med bopæl i Danmark har haft deres danske CPR-nummer siden 2010 eller tidligere.

Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i andet kvartal i år var næsten 9.000 børn i alderen nul-ni år med østeuropæisk statsborgerskab registreret i det danske folkeregister. Det er mere end en femdobling siden 2008.

Netop familiernes indtog kan være med til at fremme oplevelsen af god integration, lyder vurderingen. Det vil føre til interaktion gennem skole og børn, og dem, som bosætter sig, vil efter alt at dømme også stille krav til arbejdsgiverne om rettigheder, som følger med på det danske arbejdsmarked. Herunder barns første sygedag. De vil sikkert opleves som mindre fleksible og dermed en mindre trussel for danske kolleger.

Mens interesseorganisationer som DI og arbejdsgivere lovpriser østeuropæisk arbejdskraft, vokser træerne dog ikke ind i himlen, understreger lektor Trine Lund Thomsen.

»Økonomisk og pragmatisk sker der nogle forrykninger. Men ud fra et kulturelt aspekt hersker der stadig distance og kritik af, at de tager deres kulturelle skikke med. Man bekymrer sig om, hvad det gør ved vores danskhed,« siger Trine Lund Thomsen.

Hvor fremtidens samfundsdebat bevæger sig hen, tør hverken Søren Kaj Andersen fra FAOS eller Trine Lund Thomsen fra Aalborg Universitet spå om:

»Det bliver en udfordring at få nuancerne med,« siger Søren Kaj Andersen, som suppleres af Trine Lund Thomsen:

»Vi er stadig med i EU, hvor arbejdskraftens frie mobilitet er en af kongstankerne. Måske der over tid vil udvikle sig en større accept af den forskellighed, det bringer med sig. På kryds og tværs. Men det er svært at forudsige, og det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at den økonomiske og politiske situation sætter sit præg på debatten.«