LAS VEGAS, USA: 2017 er kun få dage gammel, når verdens største præsentation af elektroniske dimser og dingenoter til hjemmet og bilen byder ind med de nyheder, som mange af os vil tage til os senere i år, uanset om vi med altdækkende briller på har lyst til at træde ind i den virtuelle virkelighed af oplevelser, spil og 360-gradersfilm, er til digitale assistenter gemt i højttalere og andet udstyr, ønsker os en bedre lydkvalitet på musikken og TV-lyden, er til flottere billeder fra ultra-HD-skiver eller ultra-HD-streaming til TV-skærmen eller vil have en hjælpende robothånd under kørslen.
Det er næppe perfekt, men det hele kommer, og der kommer stadig mere af det. Men bare fordi det findes, er det langtfra sikkert, at det også er noget, som vi gider at bruge penge på - og overhovedet bruge.
