Nu forsvinder Carl Bro
Referencen til stifteren af Carl Bro Gruppen, der blev opkøbt af et hollansk selskab for fem år siden, er nu definitivt ude ud af firmanavnet.
Referencen til stifteren af Carl Bro Gruppen, der blev opkøbt af et hollansk selskab for fem år siden, er nu definitivt ude ud af firmanavnet.
Nu lægges ’Carl Bro’ definitivt i graven.
Det er fem år siden, at rådgivningsvirksomheden Carl Bro Gruppen blev opkøbt af Europas fjerdestørste rådgivningsselskab, Grontmij, og fik navnet Grontmij | Carl Bro.
Men fra i morgen af skrottes ’Carl Bro’ fuldstændig i virksomhedsnavnet, så man fremover vil nøjes med at kalde sig Grontmij. Dermed forsvinder de historiske referencer i firmanavnet til den hæderkronede civilingeniør Carl Bro, der startede Carl Bro Gruppen i 1957 hjemme i privaten i Hvidovre Ingeniørforretning.
Carl Bro I/S blev startet i 1965. Efterfølgende voksede opgaverne konstant med mangeartede opgaver om blandt andet et hav af broer, inklusive Storebæltsbroen.
Men adm. direktør for Grontmijs danske selskab vælger at se navneforandringen i et positivt lys:
”Med vores fælles navn ønsker vi at vise, at Grontmij er én virksomhed med ét fælles mål om at blive Europas førende rådgiver. Det skal blandt andet ske ved at fortsætte med det, vi er gode til, nemlig at skabe bæredygtige forbedringer i de omgivelser, vi arbejder og lever i,” siger han i en pressemeddelse.