Efter årtier med nærmest stagnation og uden udsigt til bedre tider, er det nu optimismen, der er fremherskende i de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika. I hvert fald blandt de unge.

Det viser en omfattende meningsmåling blandt unge i 15 forskellige arabisktalende lande.

I samtlige lande erklærer over halvdelen af de unge, at de er stolte over at være araber efter Det Arabiske Forår, og tre ud af fire mener, at fremtiden tegner lyst. Derfor har undersøgelsen, der er foretaget af det globale PR-bureau Burson-Marsteller i samarbejde med rådgivningsvirksomheden PSB, også fået titlen »Our best days are ahead of us.«

»Den arabiske ungdom bliver ved med at fascinere og forvirre internationale iagttagere, og deres urokkelige optimisme er et forbillede for deres jævnaldrende rundt omkring i verden. Med deres holdninger til regionen og lande uden for den, udviser den arabiske ungdom klart en voksende tillid til deres egne evner til at forme deres kollektive fremtid – og det er en udvikling, som giver betydelige udfordringer og muligheder for regionens ledere,« fastslår Jeremy Galbraith, der er administrerende direktør i Burson-Marsteller, i en kommentar til den ny meningsmåling.

Skarp kontrast til FNs rapporter

Optimismen blandt Mellemøstens unge kan forekomme overraskende i lyset af de negative nyheder, som vestlige medier nærmest dagligt bringer fra regionen. Og nok så tankevækkende er det vel at mærke ikke kun de unge i de olierige Golflande såsom Kuwait og Qatar, der tror på fremtiden. Det gør de unge også i de muslimske stater uden for Golfområdet og næsten i lige så høj grad: I Golfstaterne er det 76 procent, der er fremtidsoptimister. I landene uden for Golfen er det 72 procent.

Mere end halvdelen – 58 procent – mener, at deres land »bevæger sig i den rigtige retning«, og næsten lige så mange af Mellemøsten unge synes, at det også gælder landenes økonomier.

Det optimistiske budskab står i skærende kontrast til de dystre rapporter, som blandt andre FNs Udviklingsprogram UNDP og FNs internationale arbejdsorganisation ILO, lancerede i årene før Det Arabiske Forår. Her kunne man blandt andet læse, at over 50 procent af regionens unge ønskede at emigrere, og at arbejdsløsheden blandt de unge var skyhøj.

Det sidstnævnte – altså ungdomsarbejdsløsheden – er stadig et problem, som omvæltningerne under Det Arabiske Forår flere steder har forstærket. Det gælder eksempelvis i Egypten, hvor de unge står i kø efter job, der ikke er der, fordi den fortsatte politiske turbulens skræmmer investorerne og turisterne væk.

Ikke desto mindre viser opinionsmålingen fra Burson-Marsteller, at tæt på halvdelen af de unge egyptere også er optimister med hensyn til landets økonomi og generelle udvikling. Mere præcist er det 49 procent, der ser lyst på økonomien mod 55 procent i gennemsnit i de 15 lande, og 46 procent, når det gælder den generelle udvikling mod – igen – 55 procent i gennemsnit i alle landene.

»Civile uroligheder« og »mangel på demokrati« ses af de unge som de største forhindringer for udviklingen i Mellemøsten – sammen med problemer som »manglen på arabisk enighed«, »den palæstinensk-israelske konflikt« og »manglen på politisk retning.«

Traditionelle værdier

Det er femte år i træk, at Burson-Marsteller tager pulsen på de unge araberes holdninger. Og et af de spørgsmål, som hver gang er blevet søgt besvaret blandt de 3.000 medvirkende er, hvordan de unge forholder sig til de traditionelle værdier, som i mange af landene står stærkt og ifølge en del eksperter står i vejen for en såkaldt modernisering af Mellemøsten.

De traditionelle værdiers tag i de unge synes da også at være for nedadgående. 40 procent svarer, at de opfatter de traditionelle værdier som at være gammeldags og tilhøre fortiden. Det er det højeste antal nogensinde i de år, målingen er foretaget. Men altså – der er fortsat 60 procent, der svarer, »at de traditionelle værdier betyder meget for mig og bør bevares for de fremtidige generationer.«