Præsident Donald Trump led et smerteligt nederlag, blot tre uger efter sin indsættelse, da appelret torsdag aften fastholdt en suspendering af hans midlertidige indrejseforbud for alle flygtninge og alle borgere fra syv muslimsk dominerede lande.

For 3-0 kendelsen fra de tre dommere handler ikke kun om det konkrete indrejseforbud, som Trump udstedte den 27. januar for bedre at kunne sikre USA mod indrejse af terrorister fra Syrien, Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen og at få tid til at indføre en ny og mere »ekstrem« sikkerhedskontrol.

Afgørelsen begrænser også præsidentens magt og stiller reelt et stort spørgsmålstegn ved Donald Trumps kontante ledelsesstil og hans udbredte brug af dekreter i stedet for at søge at samle politisk flertal for sine politiske ideer i kongressen.

Selv har Trump antydet, at han vil have sagen anket – »ses i retten«, skrev han på Twitter kort efter afgørelsen – og påpegede også over for pressen, at kendelsen er »politisk«.

Men Alan Dershowitz, professor ved Harvards Juridiske fakultet, siger til CNN, at præsidenten har fået en særlig udfordring.

»Præsidenten har tabt, så han er nu i en tilstand af limbo. For uger måske, endda måneder, vil hans ordre være suspenderet,« siger Alan Dershowitz.

»Præsidenten hævder, at der er en trussel mod den nationale sikkerhed i USA. Hvis han har ret, så har han kun én mulighed: At ophæve ordren og begynde forfra og skrive en ny ordre, der både vil beskytte sikkerheden USA og undgå forfatningsmæssige udfordringer.«

Alan Dershowitz tilføjer dog over for CNN, at det bliver svært for præsidenten at komme til den erkendelse frem for at føre sagen hele vejen til højesteret, sådan som han har erklæret sig parat til, hvis det skulle blive nødvendigt.

»For det vil kræve, at han indrømmer, at han er forkert på den. Så nu er der et sammenstød mellem præsidentens ego og den nationale sikkerhed i USA.«

Den republikanske senator Tom Cotton, der forsvarer Trumps rejseforbud, siger til gengæld til flere amerikanske medier, at han er overbevist om, at administrationens position i sidste ende vil sejre.

»Vi taler om en helt misforstået kendelse fra den 9. kreds appelret, den mest venstreorienterede domstol i Amerika og den mest modsat rettede domstol i forhold til Højesteret,« siger han.

Demokrater har omvendt erklæret sig tilfredse med, at det demokratiske system virker, og at domstolene netop er trådt til og har sagt fra i et tilfælde, hvor præsidenten har overskredet sine forfatningsmæssige magtbeføjelser.

»3-0,« hed det blot i et tweet fra Hillary Clinton, hans politiske modstander under den nylige præsidentvalgkamp.

Donald Trumps dekret har allerede kostet præsidenten politisk kapital på flere fronter. Verden rundt har der været protesteret mod Trumps indrejseforbud.

Præsidentens ordre er af kritikere i udbredt grad blevet opfattet som et »muslim-forbud«, som Trump selv kaldte det under sin valgkamp, men som han afviste, det var, da han indførte indrejseforbuddet for få uger siden.

Tysklands kansler Angela Merkel har sagt, at selv den mest nødvendige, beslutsomme kamp mod terrorisme ikke berettiger »at placere folk af en bestemt oprindelse eller tro under generel mistanke«.

Den franske præsident, François Hollande, har sagt, at når Trump nægter at tage flygtninge, »er vi nødt til at reagere«. Og FN har bedt Trump om at genoverveje sit forbud, fordi antallet af flygtninge og immigranter »på verdensplan aldrig har været større«.

I USA var der også demonstrationer i en stribe lufthavne, lige da indrejseforbuddet trådte i kraft. Men også sidenhen en protest mod Trumps indrejseforbud fra en mere uventet kant – nemlig omkring 100 selskaber, herunder IT-giganterne Apple, Google og Facebook.

Forud for appelrettens behandling af sagen opfordrede de i en fælles erklæring til, at appelretten fastholdt den suspendering af indrejseforbuddet, som en byretsdommer i staten Washington, James L. Robart, havde udstedt fredag i sidste uge. Ellers frygtede de for amerikanske selskabers konkurrenceevne.

Men ifølge en meningsmåling fra Quinnipiac University bakker 90 procent af de republikanske vælgere op bag Donald Trumps dekret. Så nederlaget i appelretten ændrer givetvis ikke noget for hans støtter, siger Julian Zelizer, professor i historie på Princeton University.

»Hans tilhængere er stadig glad for, at han tager kampen,« siger Julian Zelizer til New York Times.

»Formentlig vil en del af Trumps præsidentskab blive defineret for altid af slagsmål: Slagsmål med mennesker, slagsmål med institutioner.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.