Mens han er ude efter kaffe, kaster jeg et hurtigt blik rundt på Peter Zeebergs kontor. På en væg hænger en reproduktion af et stik med et kort over fortidens København. Bøger med slidte, gyldne læderrygge ligger løst spredt på borde og i vindues-karmen, ligesom hele reolen naturligvis er proppet af referenceværker, presset ind skulder ved skulder. Fortid og fremtid mødes i det lille lokale: På skrivebordet summer den bærbare, og det arbejde, seniorforskeren var midt i, da vi afbrød ham, lyser fra skærmen.

Anledningen til besøget er glædelig. Det store arbejde, Peter Zeeberg som ledende redaktør på dansk grund har stået i spidsen for, er ved at være forbi. En tekstkritisk udgave af Ludvig Holbergs samlede værker, forsynet med noter og kommentarer, er endelig blevet offentliggjort på nettet. Nu ligger det der, lige til at gå om bord i.

Syv år har et stort hold forskere både i Danmark og Norge brugt på opgaven. 1700-talsforfatteren var jo som bekendt dansk-norsk, og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har arbejdet sammen med Universitetet i Bergen om projektet.

Danskerne har taget sig af alle Holbergs skønlitterære tekster, blandt andet komedierne, mens nordmændene har gennemgået alt det øvrige, herunder epistlerne og Holbergs historiske værker. Hvor stor en tekstmængde, det drejer sig om i alt, svæver lidt i det uvisse. Peter Zeeberg har prøvet at regne lidt på det. En hurtig optælling af sider i de oprindelige tryk giver ca. 18.000 sider, fordelt på ca. 70 værker.

»Dertil kommer, at flere af værkerne blev genudgivet i reviderede udgaver, som vi i nogle tilfælde også gengiver. Dem har jeg ikke talt med,« siger Peter Zeeberg.

Det er voldsomt, men kvaliteten er høj, mener han.

En kæmpe skikkelse

»Holberg overrasker hele tiden ved at være så skarp, præcis og humoristisk. Fra han var i 20rne, til han var 70 og døde. Han blev bare ved. Alene dét er imponerende. Og det er lige frisk det hele. Det går lige i os fra begyndelsen til enden – nej, måske ikke helt fra begyndelsen, for han skulle jo lige lære det.«

Hvorfor er Holberg overhovedet så vigtig?

»Grundlæggende er han en kæmpe skikkelse, som er til stede i litteratur og dramatik fra sin egen tid og frem til nu,« siger Peter Zeeberg.

»Man møder ham alle vegne. Man kan for eksempel ikke læse H.C. Andersen uden at have læst Holberg i forvejen. Men indholdet er jo i sig selv slet ikke passé. Hele hans grundlæggende rationalisme går aldrig af mode, bliver aldrig irrelevant. Én ting er konvention, noget andet er, hvad der er reelt,« siger han og uddyber:

»Jeg sad lige i toget i dag og så en pige med et tørklæde. I den diskussion ville Holberg sige: »Det må de gerne. Jeg går også med bukser ude på gaden. Og det insisterer jeg på, selv om det er meget varmt, for det er en konvention«.

»For ham bliver det til et spørgsmål om, at man skal anerkende folk, som de er. Han er tolerant. Han kan tillade sig at sige, at »jeg er kristen, og andre er født andre steder. Derfor tror de på andre ting, og det skal de have lov til.«

Også for almindelige mennesker

Det har jo været diskuteret indgående, om Holberg er reaktionær eller moderne. Du lyder, som om du synes, han er ret progressiv for sin tid?

»Det tror jeg, han er. Han går videre end de fleste. Alene ideen om, at kvinder burde have lov til at få uddannelse og et embede, er noget, han mange gange vender tilbage til. Hans insisteren på sund fornuft er gennemgående. Indholdet kan ændre sig – det er nogle andre ting, vi diskuterer nu – men rygraden, synsvinklen er uopslidelig. Og lige vigtig i dag.«

Sidste – og i øvrigt også eneste – gang, en samlet, tekstkritisk Holberg-udgave er blevet udgivet, var, da »Ludvig Holbergs Samlede Skrifter« udkom i 18 bind i perioden 1913-63. Peter Zeeberg har et eksemplar liggende af den.

Den er stor, uhåndterlig, helt uden forklaringer og med gotiske bogstaver. Den blev kun trykt i 200 eksemplarer, »bare for at være sikker på, at den ikke blev for udbredt,« som Peter Zeeberg siger. »Den er ubrugelig i dag. Vores nye udgave er milevidt fra den,« siger han og lader en foliant falde tilbage i vindueskarmen med et klask.

»Den helt store forskel på dengang og nu er, at vi åbner teksten meget mere for almindelige mennesker. Vi har selvfølgelig haft til opgave at skabe den store, forkromede klassikerudgave, som skal være standardudgaven, og som er udarbejdet på et videnskabeligt grundlag. Men vi gør os også meget umage med at forklare. Vi har mulighed for at gå helt ned i videnskabelige tanker i det noteapparat, man kan klikke sig ind på fra ord til ord,« siger han og demonstrerer straks hjemmesiden på computerskærmen.

Holberg leger med os

»Meget af det, vi har lavet, er ordforklaringer som her, hvor »besynderligt« betyder »især«. Vi glosserer, som man kalder det, meget mere, end man nogensinde har gjort. Før kunne man henvende sig til klassisk dannede mennesker, der var vant til at komme i Det Kongelige Teater. Det gør vi ikke. Vi har hele tiden tænkt på gymnasieelever i Ishøj.«

For nylig har Peter Zeeberg rent faktisk afprøvet netudgaven på sin søns gymnasieklasse. Eleverne læste »Erasmus Montanus« i bogformat, men halvvejs inde i arbejdet foreslog han læreren, at eleverne brugte den nye netudgave.

»Det gav grundlag for en ret god diskussion. De sagde heldigvis, at det var en hjælp og gav nogle muligheder, som bogudgaven ikke tilbød. Men de var faktisk heller ikke så vant til bøger. Det var jo overraskende i sig selv!«

Du har gennemtrawlet det hele. Du må da nærmest føle, du kender Holberg personligt?

»Jo, og så alligevel slet ikke. Man bliver mere og mere opmærksom på det undervejs i et arbejde som dette: Han skriver egentlig en hel del om sig selv, men han har maske på. Man ved aldrig, hvor man har ham. Hele hans skønlitterære forfatterskab, også skuespillene, bliver i begyndelsen skrevet og trykt under pseudonym. Han påtager sig et navn, Hans Mikkelsen, som forfatter, og et andet, Just Justesen, som udgiver. Og det er jo utroligt fascinerende.«

» Han har ganske vist skrevet sine erindringer, og i den forbindelse skulle man tro, han skrev om sig selv, og det gør han jo også i en eller anden forstand. Men det er tydeligt, at han leger med os. Han smutter fra os. I begyndelsen handler det formodentlig om en lidt vanskelig situation ved at være professor på universitetet og samtidig udgive skæmtevers og komedier. Der kan også være noget privat, vi ikke kender til. Men det giver ham under alle omstændigheder mulighed for, at hans værk kan tale for sig selv. Det tror jeg er en del af forklaringen.«

En utraditionel kanal

Arbejdet er slut. Og så alligevel ikke. De danske forskere arbejder videre med et nyt Holberg-projekt, et udvalg af teksterne, som skal komme i bogform. 24 bind i alt. Men med moderne retskrivning.

»Det gør en meget større forskel, end man skulle tro,« mener Peter Zeeberg.

»Den version kommer så også til at ligge på nettet. Så kan man vælge og skifte frem og tilbage.«

Er det en lettelse, at dette kæmpearbejde er ved at være overstået?

»Jo, det tænker man jo også. Men nu kommer det spændende: Er der nogen,der bruger det? Det er utroligt sjovt at få det ud til publikum. Selv om jeg kan være bekymret for, om man får nogen i tale. Når man som her lægger en helt ny bogudgave på nettet, har man ikke de traditionelle kanaler, som almindelige bøger har.«

»Udgiver man en bog, bliver den måske anmeldt i aviserne. Den står og er tilgængelig på bibliotekerne. Det er meget sværere at vide, om en netudgivelse når sit intenderede publikum. Et gymnasiepublikum vil givetvis være rigtig glad for det, vi har lavet. De kan downloade det, printe det ud og alt muligt. Men de skal jo vide, at det er der.«