Da Abu Khattab for et år siden pakkede sin taske i Brønshøj og rejste ud af Danmark, fortalte han sin mor, at han ville komme tilbage efter tre måneder. Formålet med rejsen var at blive bedre til arabisk, og Musharraf Zahid kunne dengang ikke se noget galt i, at hendes unge søn rejste. Først i december sidste år, da sønnen ikke kom hjem, blev hun for alvor bekymret og bange. Abu Khattab var nu i Syrien.

»Jeg græd og var bekymret. Jeg forsøgte at overtale ham til at komme hjem, for jeg ved, at jeg kunne have fået ham på andre tanker. Men han fandt ud af, at han ville få store problemer ved at vende hjem. Nu bliver han væk.«

Sådan fortalte Musharraf Zahid i radioprogrammet Rushys Roulette på Radio 24syv i begyndelsen af august i år. Hendes søn var netop blevet landskendt for at uploade en serie af korte videooptagelser på YouTube under overskriften »Den forglemte forpligtelse«.

På den seneste video skød Abu Khattab sammen med fire andre Syrien-krigere til måls mod billeder af kendte danske islamkritikere, som eksempelvis Kurt Westergaard og Naser Khader. Flere eksperter og politikere fordømte efterfølgende videoen og kaldte den »klart ulovlig«. Alligevel har Københavns Politi ifølge Berlingskes oplysninger ikke startet nogen politiefterforskning af sagen.

Pisk eller gulerod

Abu Khattabs eksempel illustrerer meget godt det dilemma, som dansk politi, socialarbejdere og forældre til jihad-krigere står i. For ud over at det kan være svært at rejse bevisbyrden i denne type sager, så kan den skarpe retorik om strafforfølgelse og trusler om udvisning fra PET-chef Jakob Scharf og justitsminister Morten Bødskov (S) skade det forebyggende arbejde med denne gruppe unge.

»Det er et dilemma. Skal man bruge pisk eller gulerod? Trusler om strafforfølgelse motiverer ikke, hvis man som ung gerne vil hjem fra Syrien eller ud af ekstremismen. Det hjælper heller ikke i samarbejdet med familierne, hvis de skal frygte, at deres børn bliver retsforfulgt,« siger terrorekspert Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Stockholm.

PET har flere gange understreget, at det forebyggende arbejde med denne gruppe unge er essentielt, og hos Demokratikontoret under Social-, Børne-, Integrationsministeriet har man udpeget forældrene som et vigtigt redskab i det arbejde. Forældrene skal blive bedre til at spotte tegn på radikalisering, og de skal styrkes i at bevare en kontakt med deres børn, selv om de unge er rejst. Det kom frem på et seminar om ekstremisme, der blev holdt på Grundtvigs Højskole i sidste uge. I den efterfølgende debat understregede flere socialarbejdere, at det kan være vanskeligt at tilbyde den unge en ny plads på hylden, når de unge samtidig ved, at PET driver klapjagt på dem.

Den oplevelse sidder Abu Khattabs mor også tilbage med. Hun fortæller til Berlingske, at hun ikke hørt fra sin søn i fire uger, selv om han normalt plejer at give lyd fra sig over Facebook og Skype.