Musikforbrug er over de seneste år flyttet til streamingtjenester, hvor det ikke er nødvendigt at hente musiknumrende ned på computeren eller mobilen. Den udvikling har blandt andre svenske Spotify medvirket til at sætte skub i, og nu meddelter musikstreamingtjenesten, at der i dag er ti millioner, som betaler for at bruge tjenesten.
I alt har Spotify 40 millioner aktive brugere - og altså fortsat flest, som vælger den gratis variant af tjenesten. På verdensplan fordeler brugerne sig på 56 markeder, oplyser Spotify selv og henviser til, at tjenesten på det seneste år har udvidet sig fra 20 til 56 markeder.
»Ti millioner betalende brugere er en vigtig milepæl for både Spotify og hele musikindustrien,« lyder det fra Spotifys stifter og administrerede direktør Daniel Ek i en meddelelse om de seneste brugertal.
Spotify blev lanceret i 2008, og siden da er der blevet lavet 1,5 milliarder spillelister på musikstreamingtjenesten, der samlet rummer har omkring 20 millioner musiknumre.
De nye tal fra Spotify er et udtryk for, at den svenske musikstreamingtjenesten over det seneste år har hentet fire millioner betalende brugere. Da Spotify senest oplyste brugertal i 2013, havde var der seks millioner, som havde valgt en af de betalingsmodeller, musiktjenesten tilbyder, ud af samlet 24 millioner aktive brugere.
Til sammenligning har musikstreamingtjenesten Deezer ifølge britiske The Guardian eksempelvis 12 millioner aktive brugere og heraf fem millioner betalende. Rhapsody har 1,7 millioner betalende brugere fordelt på de to tjenester Rhapsody og Napster.
Andre musikstreamingtjenester som Rdio, Google Play All Access, Microsofts Xbox Musik, Sonys Music Unlimited eller Rara har ifølge The Guardian ikke oplyst brugertal på det seneste.
I feltet af streamingtjenester findes også Beats Music, der blev lanceret i januar i USA og er en del af hiphopstjernen Dr. Dres forretning Beats Electronics, som forlydender i teknologifeltet har meddelt, at teknologigiganten Apple skulle være interesseret i at opkøbe for op mod 3,2 milliarder dollar - eller omkring 17,1 milliarder kroner.
Apple selv har i forvejen iTunes og har i USA og Australien lanceret iTunes Radio, der er en personaliseret radiotjenesten.
Googles videodelingstjeneste Youtube, der i høj grad anvendes som musiktjeneste i dag, ventes at lanceret en egentlig abonnementstjeneste, og de forlydender har verseret længe, uden selskabet selv har bekræftet planerne.
Sammen med de seneste brugertal har Spotify også lavet en liste over de musikere, som er blandt de mest populære på musiktjenesten.
Den musiker, hvis numre er blevet streamet mest på Spotify samlet set siden lanceringen, er Eminem. Blandt de kvindelige musikere er det Rihanna. Nummer to blandt mandlige musikere er David Guetta, mens Katy Perry er nummer to blandt de kvindelige musikere. Den sang, der er blevet streamet flest gange er »Wake Me Up« med Avicii, som er blevet streamet 235 gange.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters kunne Spotify sidste sommer meddele om en omsætning på 577 mio. dollar - mod 435 mio. euro - mod omkring 256 mio. året før, mens investeringen i den globale vækst havde kostet på bundlinjen, hvor underskuddet var øget til 88 mio. dollar - mod omkring 61 mio. året før.
Siden da har den svenske musiktjeneste Spotify, der i dag er etableret i Berlin i Tyskland, i november sikret sig en ventureinvestering på 250 mio. dollar - svarende til op mod 1,4 mia. kroner.