En af de senere års største politiske skandalesager rykker nu helt tæt på statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Via en række skriftlige svar fra statsministeren kom det onsdag frem, at Thorning og hendes departementschef, Christian Kettel Thomsen, har været langt dybere involveret i den såkaldte Christiania-sagen, end det hidtil har været fremme.

De to er nu under kraftig mistanke fra politiske modstandere for at have kendt til de fejlagtige oplysninger til Folketinget, som førte til Bødskovs afgang som justitsminister.

Og de afkræves en forklaring på, om de endda har været med til at afværge, at de sande oplysninger kom frem tidligere.

Tre uger før Bødskovs fyring sendte Justitsministeriets daværende departementschef, Anne Kristine Axelsson, tre mail til sin kollega i Statsministeriet, som Thorning også fik indsigt i, ifølge Berlingskes oplysninger.

De to første mail indeholder foreløbige redegørelser om sagen, som Bødskov vil sende til Folketingets Retsudvalg og lægge på ministeriets hjemmeside. Her forklarer han, at han måtte udskyde retsudvalgets og Pia Kjærsgaards (DF) planlagte besøg på Christiania på grund af et »konkret trusselsbillede«.

Bødskov forklarer i udkastet, at han ikke måtte videregive oplysningerne om det konkrete trusselsbillede til Retsudvalget af hensyn til PETs arbejde. I stedet valgte han sammen med udvalgsformand Anne Bastrup (SF) at ændre dagsorden for et udvalgsmøde den pågældende dag og udskyde Christiania-besøget med henvisning til »politidirektøren for Københavns manglende mulighed for at deltage i et forudgående møde om situationen på Christiania.«Det sidste viste sig senere at være et falsum, hvilket Bødskov blev fyret for, og derfor er særligt anden udgave af udkastet interessant.Her skriver ministeren direkte til sin politiske chef, at »Set i bakspejlet skal jeg beklage, at jeg bidrog til, at Retsudvalget fik viderebragt et forkert billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted på det ønskede tidspunkt.«

Den tredje og sidste mail indeholder den endelige redegørelse, som offentliggøres samme dag, 19. november. Men her er både beklagelsen redigeret helt ud, og det er mindre tydeligt, at man har fabrikeret falske begrundelser.

Kan ende med mistillid til Thorning

De nye oplysninger sætter Thorning og dermed hele regeringen under maksimalt pres. Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, kræver sågar hendes afgang på det foreliggende grundlag.

Hvorvidt det kommer dertil, afgør Enhedslisten.

Partiets retsordfører, Pernille Skipper, reagerede i går afdæmpet og ville ikke drage nogen forhastede konklusioner, men afviste heller ikke, at sagen kan ende med mistillid til Thorning. Enhedslisten ser dog frem til, at Thorning skal forklare sig på et samråd allerede i morgen.

»Det er bekymrende, hvis Statsministeriet har været med til at lave et aktivt dække af den løgn, som Morten Bødskov gav til Folketingets Retsudvalg. Vi skal selvfølgelig have svar på, om det er sket og hvis ikke, hvorfor reagerer Statsministeriet så ikke, når de ser, at de her centrale passager ændrer sig,« lød det fra Pernille Skipper.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviste i går blankt at udtale sig før samrådet, men hendes svar til Folketinget giver en indikation på, hvordan hun vil forklare sig. Her afviser hun nemlig at have haft kendskab til, at historien om politidirektøren var opdigtet, før få timer før den kom til offentlighedens kendskab 9. december.

Hendes departementschef udsendte også en pressemeddelelse, hvor han direkte afviser »kendskab til den forkerte oplysning vedrørende politidirektørens deltagelse før den 9. december 2013.«

DF og V kræver undersøgelse

Både Thorning og Kettel har da også ret i, at det ikke direkte står skrevet i de tre mail fra Justitsministeriet, at Københavns politidirektør faktisk godt kunne have deltaget den pågældende dag.

Tidligere formand for retsudvalget Peter Skaarup (DF) mener dog ikke, at den forklaring holder vand.

»Jeg mener, at alle alarmklokker burde ringe, når man kan konstatere i de to første mail, at der indrømmer de faktisk løgnen helt klart,« siger han.

Peter Skaarup undrer sig også over, hvorfor det kun er Justitsministeriet, der sender mail til Statsministeriet og ikke omvendt. De forskellige udgaver af redegørelsen ændrer sig løbende, men uden at Statsministeriets departementschef svarer.

Han ønsker derfor en forklaring på, hvad der er blevet sagt i eventuelle telefonsamtaler om sagen.

»Det er interessant, fordi man ikke kan forestille sig, at justitsministeren af egen drift sidder og sender nye forklaringer frem. Det lyder mærkeligt. Det ville man normalt holde inden for husets fire vægge indtil, at man har sin endelige version,« siger han.

Embedsmændene i Justitsministeriet er lige nu underlagt en advokatundersøgelse om sagen, men Peter Skaarup ønsker nu, at den også skal omfatte statsministeren og hendes nærmeste medarbejdere.

Det bakker Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, op om:

»Statsministeren har en tilsynsforpligtelse med sine ministre, og hvis hun i tre uger har været vidende om, at man har løjet over for Folketinget og måske har forsøgt at dække over det, så kan det være et brud på ministeransvarsloven,« siger han.