Novozymes satser brasiliansk i ethanol-kapløb
Affaldet fra brasilianske sukkerrør skal sikre Novozymes sejren i kapløbet om at skabe en lukrativ produktion af andengenerations-bioethanol.
Affaldet fra brasilianske sukkerrør skal sikre Novozymes sejren i kapløbet om at skabe en lukrativ produktion af andengenerations-bioethanol.
Mens Danisco satser på amerikanske majs, har Novozymes placeret en stor del af indsatsen på affaldet fra brasilianske sukkerrør.
Begge jagter de det store gennembrud for produktionen af andengenerations-bioethanol udvundet af biomasse, der kan bruges som en miljøvenligt alternativ til benzin. Og begge ligger de helt i front i kapløbet om at gøre produktionen billig nok til at retfærdiggøre store investeringer i kommercielle fabrikker.
”Vi forsøger at fortælle verden, at vi er tættere på, end man tror,” siger Willian Yassume Yassumoto, marketingdirektør for Novozymes' latinamerikanske forretning. Den er ikke mindst koncentreret om enzymproduktionen på fabrikken lidt uden for Curitiba i det sydlige Brasilien. Enzymerne bruges blandt andet til vaskepulver, fødevarer og tekstiler.
Fabrikken rummer også et laboratorium, hvor folk i hvide kitler kigger nøje på noget mærkeligt brunt biomasse, der ligner smuldret bark. Det er ”baggase”. Det affald, der er tilbage, når der er udvundet ethanol og sukker af Brasiliens mange sukkerrør. Ved hjælp af Novozymes' teknologi kan det biologiske affald også laves om til ethanol.
”En hektar sukkerrør giver 6000-7000 liter ethanol. Hvis man laver ethanol ud af resterne også, kan man i stedet få 10.000-12.000 liter. Altså næsten en fordobling,” fortæller Willian Yassume Yassumoto.
Indtil videre har udfordringen været at få produktionen af andengenerations-bioethanol gjort billig nok. I Brasilien har man fordel af, at der allerede er en omfattende ethanol-produktion, ligesom ”baggasen” ligger klar i store bjerge til at blive brugt. Til gengæld er man udfordret af, at fabrikkerne, der udvinder sukker og ethanol fra sukkerrørene, i dag brænder ”bagassen”for at skabe energi til produktionen.
”Der er 400 fabrikker, der allerede producerer ethanol i Brasilien. Den store udfordring er at finde den rigtige ingeniørløsning, hvor det ikke er nødvendigt at låne penge til den høje brasilianske rente,” siger Jaime Finguerut, forsker hos Novozymes samarbejdspartner i Brasilien, CTC.
Han håber, at de første kommercielle fabrikker til produktion af andengenerations-bioethanol vil blive bygget i 2012. Og han er ikke i tvivl om, at Brasilien kommer til at trække udviklingen.
”Der hvor Brasilien adskiller sig fra andre lande, er, at det her kommer til at foregå på markedsvilkår. Her er allerede en stor produktion og et stort forbrug af ethanol,” siger Jaime Finguerut.
Hos konkurrenten Danisco har man imidlertid større fidus til USA, hvor der er stort politisk fokus på at skabe en alternativ energiindustri. Her bruges først og fremmest rester fra majs som biomasse.
”Vi vurderer, at det er i USA, at det sker først. Derfor fokuserer alle vores kræfter på at få optimeret processen her, så prisen kan komme ned. Når vi får succes med det i USA, kan vi tage hele teknologipakken og bruge den på ”baggase” i Brasilien,” siger Daniscos topchef, Tom Knutzen. Selv om han ikke overraskende håber, at Danisco og samarbejdspartneren Dupont vinder ethanol-kapløbet, er han ikke i tvivl om, at der bliver plads til begge de to danske virksomheder på markedet. Uanset hvilket land, der rykker først.
”Jeg er sikker på, at både Danisco og Novozymes vil komme til at spille en stor rolle i det her. Vi vil begge få en del af kagen, ” siger Tom Knutzen.
Læs specialrapporten om Brasilien i Berlingske Nyhedsmagasin 9. april.