Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Er man vant til at pakke telt, sovepose og fjollet sommerhat for at tage på Smukfest, ja så fremstod Northside anno 2014 nok som en udfordrende festival med en masse eksotiske navne på plakaten. Man mødte måske tilmed sit nye yndlingsband. Hørte beats og strofer, man ikke på forhånd vidste, ville ramme en.

Men har man derimod Roskilde Festival som pejlemærke, er det et noget andet billede, der tegner sig. For selvom Northside i år kunne præstere et flot program, der bød på flere navne, som også ville have pyntet på Roskilde-plakaten, så var det til sammenligning også en meget forudsigelig, sikker og frem for alt magelig oplevelse at være på Northside 2014.

Har man først befundet sig i den parallelvirkelighed, der hvert år opstår i en uge på marken i Roskilde, ja så er det en erfaringsmæssig bagage, man ikke kan lægge fra sig igen. Det er en oplevelse, der qua sine enorme dimensioner og et dybt og bredt favnende musikprogram sætter sig i sindet, ændrer ens udsyn.

I den sammenligning blegnede Northside 2014. Der er ikke nogen, der kommer ændrede hjem fra Ådalen. Måske pungen er lidt lettere og bentøjet lidt mere stift. Men grundlæggende er status quo velbevaret.

Måske er det en urimelig sammenligning. Måske er det for meget at forlange af en festival med blot fem år på bagen. Men ikke desto mindre er Roskilde den festival herhjemme, som Northside har mest til fælles med – musikalsk såvel som ideologisk. Og det er da også blandt Roskilde-kernepublikummet, at Northside sigter efter at hente en stor del af sine gæster. Det er bare nok ikke de mest nysgerrige og søgende af dem.

Det er i hvert fald den overordnede følelse, man sidder tilbage med efter tre dage i Ådalen. Det var solidt, men uden de helt afgørende udsving på hverken det følelsesmæssige eller musikalske barometer.

Frem for alt var det var smadder hyggeligt. Og med udsolgt og 35.000 gæster i år må Northside betegnes som en publikumsmæssig succes. Festivalen har efterhånden fået etableret sig. Spørgsmålet er nu, om arrangørerne i fremtiden tør udfordre publikum noget mere. Stryge dem lidt mere mod hårene. Give dem noget at rive sig på.

Jeg synes, at det ville klæde dem.