Norsk fond køber Huscompagniet
Kapitalfonden Axcel har afhændet typehusvirksomheden Huscompagniet til en norsk fond. Huscompagniet oplevede sidste år stor fremgang hos folk, der vil rive det gamle hus ned og bygge et nyt.
Kapitalfonden Axcel har afhændet typehusvirksomheden Huscompagniet til en norsk fond. Huscompagniet oplevede sidste år stor fremgang hos folk, der vil rive det gamle hus ned og bygge et nyt.
Landets største tyypehusfirma, Huscompagniet, er blevet solgt af kapitalfonden Axcel til den norske fond FSN Capital. Prisen ligger sandsynligvis lige under en milliard kroner og er Axcels tredje virksomhedssalg på et år.
Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
Axcel købte Huscompagniet i 2005, og siden da har virksomheden øget sin omsætning fra ca. 450 mio. kr. til godt en milliard kroner i fjor. Omsætningen forventes at lande på ca. 1,2 milliarder kroner i år.
Fremgangen for typehusvirksomheden sker, efter at selskabet i 2009 som andre i branchen blev hårdt ramt af finanskrisen og kunne se omsætningen falde til 800 mio. kr. Men mens en lang række virksomheden måtte dreje nøglen om, så overlevede Huscompagniet.