Det mener Østasien-eksperten ved Aarhus Universitet Clemens Stubbe Østergaard.

»Nordkoreanerne har længe ønsket direkte forhandlinger med USA for at komme ind i den internationale varme. Og nu haster det, for med Republikanernes sejr ved midtvejsvalget for nylig er der lagt op til en amerikansk politik, der vil være endnu mere fjendtlig over for Nordkorea, end den er i forvejen,« forklarer Clemens Stubbe Østergaard.

Han understreger, at det forarmede og isolerede diktatur i Nordkorea ikke rigtig har andre midler end landets militære muskler. Og det er langtfra første gang, at de bruger dem som en forhandlingsbrik.

»Budskabet er: I må hellere snakke med os, ellers bliver vi vanskelige,« siger Clemens Stubbe Østergaard, der peger på, at Nordkorea tidligere har lagt pres på omverdenen ved at bruge missilaffyringer og atomprøvesprængninger.
Økonomiske konsekvenser
Selv om det kan forekomme som en noget barnlig og naiv forhandlingsteknik, skal man ifølge den danske ekspert ikke overse de negative konsekvenser for verdensøkonomien. På de sydkoreanske og japanske aktiemarkeder faldt valutakurserne umiddelbart efter det nordkoreanske angreb.

»Det kan påvirke den globale økonomi, og det rammer alle andre end nordkoreanerne, som jo netop er isoleret fra verdensøkonomien,« siger Clemens Stubbe Østergaard.

Ifølge Peter Laustsen, der er Korea-ekspert ved Forsvars-akademiet, er der næppe risiko for, at konflikten mellem Nord- og Sydkorea nu eskalerer.
»Og hvis vi ser på styrkeforholdet mellem de to lande, så ved vi, at Nordkoreas hær er større end Sydkoreas. Men vi kender ikke kvaliteten af den nordkoreanske hær. Personligt tror jeg ikke på en storkrig, for den har ingen interesse i – heller ikke Nordkorea, som udmærket ved, at de er teknologisk underlegne,« siger Peter Laustsen.

Sekspartsforhandlinger

Heller ikke Asien-eksperten Jonas Parello-Plesner tror på en militær optrapning. Han mener, at det nordkoreanske angreb og regimets fremvisning forleden af dets fremskredne kapaciteter inden for militær atomteknologi skal ses i relation til internationale sekspartsforhandlinger om fremtiden på den koreanske halvø.

»Nordkorea øger presset på de internationale aktører i forhold til de forhandlinger. Og jeg tror ikke, at der kommer til at ske mere, end det som skete her til morgen. Jeg tror ikke, at Sydkorea vil svare militært igen,« siger Jonas Parello-Ples-ner, der har arbejdet med Kina og Østasien i det danske udenrigsministerium 2005-2009, og som nu arbejder for European Council on Foreign Relations fra London.

Han peger på, at Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak,  tilhører den Nordkorea-kritiske højrefløj i Sydkorea, men at han alligevel har været ude at mane til besindighed. Der er også det sydkoreanske marked og aktierne, som er faldet, at tænke på. Store dele af den sydkoreanske befolkning går jo stadig ind for en afspændingspolitik over for Nordkorea, siger Parello-Plesner.