Lad os tage det indlysende først: Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener, at det er hans benhårde diplomati og sanktionspolitik, der har tvunget Nordkorea til forhandlingsbordet med Sydkorea. Og dette er da heller ikke helt forkert.

Omvendt siger førende koreaforskere samstemmende, at nordkoreanerne aldrig ville have deltaget i forhandlinger, før landet som atommagt med langtrækkende missiler stod i en styrket position. Og som Tong Zhao – en førende nordkoreaforsker ved Carnegie-Tsinghua Center for Global Policy – siger til flere medier, så er der en tid før og en tid efter Hwasong 15-missilet.