Nordeas pensionsselskab afviser, at det skjuler så meget  som en krone. For selskaberne har stor kunstnerisk frihed til at opgøre nøgletallene, så de kommer til at se så godt ud som muligt:

»Der er mange måder, hvorpå et selskab kan anmelde og håndtere såvel omkostninger som kontorenter. I vores model nedbringer vi kundernes kontorente ved at trække omkostninger fra, før renten tilskrives kundernes depot. I andre modeller skruer man så at sige kontorenten op og tager omkostningen efterfølgende. Uanset hvad er bundlinjen den samme for kunderne – det er alene et spørgsmål om teknik, og det understreger også, at vi ikke skjuler noget,« siger pressechef i Nordea Liv & Pension Mikkel Bro Petersen.

Han understreger, at selskabet har opgjort omkostningsnøgletallet på denne måde i flere år og kan derfor ikke se, at der er noget nyt under solen.

Selskabet mener heller ikke, at det mangler at fortælle kunderne om den skjulte regning på 0,2 procent, selv om Finanstilsynets kontorchef understreger, at det er væsentligt:

»Vi mener, vi har fulgt lovgivningen, og vi har ikke modtaget nogen henvendelser fra Finanstilsynet omkring vores praksis. For år tilbage blev flere selskaber anklaget for at oplyse for høje kontorenter som følge af, at de medtog omkostningstillægget. Det fik branchen til at ændre adfærd. Nu dukker den så op igen med modsatte fortegn. Vi synes, vi gør det rigtige ved at oplyse kunderne om deres nettorente – altså den rente, som bliver tilskrevet deres pensionsdepot,« siger Mikkel Bro Petersen.