Egentlig er det ikke en nyhed. Slet ikke. For vi har før set, at de danske pensionsselskaber er mere kreative end selv de dygtigste kunstnere i landet, når det gælder om at opgøre nøgletal, så ens eget selskab ser godt ud.

Det gælder også for Nor­deas pensionsselskab, Nordea Liv & Pension. Selskabet oplyser overalt i pressemeddelelser og på hjemmesiden, at den giver kunderne en kontorente på 3,75 procent på det traditionelle gennemsnitsrenteprodukt.

Sandheden er imidlertid – hvilket selskabet oplyser i en meget teknisk anmeldelse til Finanstilsynet i maj i år – at Nordea Liv & Pension giver kunderne en kontorente på 3,95 procent.

Men hvorfor i alverden fortæller pensionsselskabet omverdenen, at de giver en kontorente på 3,75 procent, når de kunne blære sig med en kontorente på 3,95 procent? Det skyldes, at selskabet på den måde kommer til at se lækkert ud, når man sammenligner pensionsselskabernes omkostnings- og forsikringsresultat. Faktisk »skjuler« Nordea Liv & Pension på denne måde omkostninger på anslået 200 millioner kroner.

»Det er lovligt for selskaberne at beregne et omkostnings- og sikkerhedstillæg. Disse tillæg påvirker blandt andet omkostningsresultatet i positiv retning,« siger Per Plougmand Bærtelsen, kontorchef i Finanstilsynet.

Forbrugerrådets cheføkonom er ved at være træt af pensionsselskabernes mulighed for at regne nøgletal ud forskelligt:

»Det viser endnu engang, at vi har akut behov for et omkostningsnøgletal som eksempelvis en årlig omkostningsprocent, som er regnet nøjagtig ens ud,« siger Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.

Misvisende nøgletal

Også pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra pensionsmæglerfirmaet Olympic Pension ryster på hovedet:

»Det er essentielt, at nøgletal udregnes helt ens. Ellers er de misvisende. I dette tilfælde tror kunderne, at Nordea Liv & Pension er billigere, end selskabet i virkeligheden er,« siger Jørgen Svendsen.

Omkostningsresultatet er ifølge aktuaren et meget vigtigt nøgletal, som mange analytikere og mæglere vægter højt, når de skal vurdere, om et selskab er godt for en kunde. Det siger nemlig noget om evnen til at give en god kontorente i fremtiden.

»Problemet er, at mange mæglere ikke er klar over, at Nordea Liv & Pension i virkeligheden er dyrere, end nøgletallet indikerer. Derfor giver de pensionskunderne rådgivning på et ufuldstændigt grundlag,« siger Jørgen Svendsen.

Eller sagt med andre ord: Nordea Liv & Pension kaprer kunder fra konkurrenter på basis af et omkostningsnøgletal, som er udregnet anderledes end i eksempelvis PFA Pension og Danica Pension.

Selv om der intet ulovligt er i Nordea Liv & Pensions måde at indberette kontorenten på, falder selskabet igennem på et andet punkt:

»Selskabet skal selvsagt huske at informere deres kunder om, at de rent faktisk får en kontorente på 3,95 procent minus et tillæg på 0,2 procent. Og det skal være på en måde, så kunden har mulighed for at forstå det,« siger kontorchef i Finanstilsynet Per Plougmand Bærtelsen.

Og her halter det. Berlingske Business har kigget Nordea Liv & Pensions hjemmeside og pressemeddelelser igennem, og intet sted oplyses, at selskabet i virkeligheden giver kunderne en kontorente på 3,95 procent minus et tillæg på 0,2 procent, som kunderne altså betaler. Selskabet oplyser kun, at kontorenten er på 3,75 procent.

Det er set flere gange før, at et pensionsselskab beregner et nøgletal på en anden måde end de andre for at stå bedre i en direkte sammenligning. I mange år placerede PFA Pension eksempelvis udgifterne til deres IT-selskab – nej, ikke under omkostningerne, men under investeringsafkastet. På den måde blev omkostningsprocenten lavere. Efter hård kritik droppede selskabet den praksis.