Nordea har på grund af manglende indberetninger af transaktioner til det finske finanstilsyn fået en bøde på 400.000 euro - svarende til godt 3 mio. kr.
Bøden kommer på baggrund af en enkeltstående programmeringsfejl i 2016. Den blev siden rettet, hvorefter det finske finanstilsyn modtog de manglende indberetninger samme år. Ingen kunder er blevet påvirket, fortæller Nordea onsdag morgen i en meddelelse til fondsbørsen.
»Nordea tager det meget alvorligt at indberette transaktionsoplysninger korrekt og reagerede med det samme, da de manglende indberetninger blev konstateret.«
»Sagen er blevet håndteret i godt samarbejde med det finske finanstilsyn,« skriver Nordea i meddelelsen.
/ritzau/FINANS
Del:
