Det tog tyve timers forhandlinger til klokken 5 onsdag morgen, før delegationerne fra de 28 EU-lande og 35 afrikanske lande var blevet enige om formuleringerne i den erklæring, som topmødet mellem EU og Afrika i Maltas hovedstad, Valletta, skal munde ud i.

EU-landene ville have en klar understregning af, at de afrikanske lande skal tage illegale migranter retur. Hidtil har det nemlig været så få som tre ud af ti illegale afrikanske migranter, der er blevet sendt retur. Til gengæld ville de afrikanske lande have tilsagn om bedre muligheder for legal migration til Europa og yderligere udviklingsbistand, som kan skabe job i Afrika.

»Jeg er ikke naiv omkring det her, men vi må presse på,« sagde den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), da han ankom til topmødet onsdag aften.

Danmark vil være med i EUs nye Afrika-støttefond. I første omgang med et bidrag på tre millioner euro – godt 22 millioner kroner – som er minimumsbeløbet for at være med. Men det kan blive til et større dansk bidrag, hvis »der tegner sig et perspektiv af, at man fra afrikansk side vil leve op til sine forpligtigelser.«

Det handler ifølge statsministeren om en balanceret løsning, hvor EU investerer i at bygge Afrika op, så der kommer vækst, arbejdspladser og fremtidshåb for de unge afrikanere, mens de afrikanske lande skal tage deres egne statsborgere hjem igen, hvis de er i Europa på et ulovligt grundlag.

Fra Tysklands kansler, Angela Merkel, lød det, at »med hjælp kommer også klare krav og forventninger.«

Hun understregede, at de afrikanske lande også selv skal gøre mere for at skabe fremtidsmuligheder for ungdommen samt for at bekæmpe den illegale migration. Til gengæld vil EU-landene blandt andet åbne for at tage flere afrikanske studerende som led i legal migration.

Erklæringen “anerkender” således, at der skal skabes bedre muligheder for legal migration, mens det omkring hjemsendelsen af illegale migranter hedder, at »frivillig hjemsendelse« skal prioriteres.

Fra de afrikanske landes side blev det understreget, at den støtte, som EU lægger op til, ikke er tilstrækkelig, hvis man virkelig vil de grundlæggende problemer til livs.

»Vi har taget positiv notits af støtte-fonden på 1,8 milliarder euro, men vi ønsker, at fonden øges, og vi ønsker mere fleksibilitet i, hvordan den kan bruges,« sagde Senegals præsident, Macky Sall, der også i øjeblikket er formand for de 15 vestafrikanske ECOWAS-lande.

Senegal er et af de lande, som oplever stor udvandring mod Europa, men Macky Sall understregede, at der er fri bevægelighed mellem de 15 ECOWAS-lande, og at den ikke er til diskussion, fordi den gavner økonomien og skaber job.

»Tilbageholdelsescentre i afrikanske lande er et følsomt emne, som vi må se forsigtigt på, for der er fri bevægelighed for borgere i ECOWAS, og vi må sikre, at vi lever op til den forpligtelse,« sagde Sall.

Den Afrikanske Unions kommissionsformand, Nkosazana Dlamini-Zuma, afviste også den slags centre, som »vil stride imod menneskerettighederne« og samtidig kunne blive reder for udklækning af ekstremister. Hun understregede, at migration er et fænomen så gammelt som livet selv.

»Problemet, vi står over for i dag, skyldes blandt andet, at nogle europæiske lande har en fæstningstilgang. Men ingen dele af verden kan være et fort. Vi bør være åbne over for legal migration, sagde Nkosazana Dlamini-Zuma og sluttede med at udtrykke optimisme om, at EU og Afrika denne gang for alvor kan bevæge sig fremad sammen i et sandt partnerskab.