Cykelstien gennem parken er stadig farlig at køre på. Belægningen er for glat i regnvejr. Den grønne plads er endnu ikke grøn, og de ikoniske borde-bænke-gynger på den røde plads er væk. Det samme er bokseboldene. De udendørs fitness-redskaber står der stadig, men de virker ikke længere.

Alligevel åbner den stort anlagte og interaktive park, Superkilen, på Nørrebro i København officielt i dag, fredag d. 22. juni, med dans og musik fra hele verden.

Parken er tegnet af blandt andre tegnestuen BIG, som med Bjarke Ingels i spidsen har vundet arkitektonisk anerkendelse over hele verden. Blandt andet for sine visioner for interaktive rum, som også går igen i Superkilen, der er fyldt med gynger, atletikstativer, fitnessinstrumenter, stenborde med indbyggede spilleplader og legepladser. Selv om en del altså i øjeblikket venter på renovering.

Superkilen er bygget op om tre pladser, som med hver deres farve i forlængelse af hinanden danner en tange, som kiler sig ind i Mimersgadekvarteret på Ydre Nørrebro.

Slidt før parken rigtig kom i gang

På den røde plads drikker to mænd kaffe på en bænk i eftermiddagssolen. De holder øje med hver deres døtre, som ukritisk har taget Superkilen i brug. Mændene er enige om, at parken giver området et tiltrængt løft, men der stopper begejstringen også.

»Den er sgu lidt kedelig uden alle gyngerne. Generelt virker parken allerede misvedligeholdt. Det er som om, at den blev slidt, før den rigtig kom i gang,« siger Brian Clausen, mens han holder øje med sin datter, der leger ved de defekte fitnessredskaber.

»Jeg har tit set, at der har stået fem-seks unger og rykket voldsomt i gyngerne og hærget dem. Og det kan de jo ikke holde til,« siger Robert Reibe ved siden af.

I udlandet derimod har prestigeprojektet Superkilen adskillige gange fået masser af positiv omtale, og udenlandske arkitekter og journalister har besøgt Superkilen. Ud over at være en park er området nemlig tænkt som en »verdensudstilling« af de mange forskellige kulturer og nationaliteter, som findes på Nørrebro.

Ifølge projektbeskrivelsen har Nørrebros lokalbefolkning 57 forskellige kulturelle baggrunde, og Superkilen indeholder derfor 57 forskellige genstande. En fra hvert af landene.

Springvandet er således fra Marokko, bokseringen fra Brasilien og busstoppestedet fra Kazahkstan. Der står cubanske bænke, engelske skraldespande og en enorm blæksprutte til at lege på fra Japan. En stor spansk skulptur af en tyr skuer ud over den grønne del af parken, og selv træerne kommer fra forskellige dele af verden.

Kommunal frustration over belægning

Langt størstedelen af parken fremstår også fuldt funktionsdygtig som planlagt af arkitekterne, selv om de bevægelige dele har set bedre dage.

I teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune, mener områdechef for byens parker, Dorte Skov, dog ikke, der er grund til at tro, at Superkilen skulle være særligt udsat for vandalisme.

»Vi står jo ikke derude døgnet rundt, og som andre steder i København, forekommer der hærværk. Men det kan også være slitage efter den intense brug af området. Gyngerne har vi taget ned, fordi de ikke kunne klare det slid, de var udsat for. Nu prøver vi så at finde nogle mere solide løsninger, så vi hurtigt kan få dem op igen,« siger Dorte Skov.

Hun lægger dog ikke skjul på sin frustration over den forkerte belægning på den røde plads og cykelstien, som stadig ikke er bragt i orden, siden historierne om parkens spejlglatte cykelsti kom frem sidste år.

»Det er lidt af en udfordring at få belægningen repareret og bygget færdig. Det er et fantastisk, sjovt og spændende projekt, som kommer til at se rigtig flot ud. Men der er altså også nogle ting, som vi har lidt svært ved at komme i mål med. Men nu hvor parken har været i brug i et halvt år, holder vi den officielle indvielse, så der kommer en fest for Superkilen,« siger Dorte Skov.

Claus Raasted er formand for Kilebestyrelsen, en borgernedsat gruppe tilknyttet projektet. Han ærgrer sig også over problemerne med cykelstien og den dårlige belægning på den røde plads. Men med sådan et stort projekt er det umuligt at undgå uforudsete udfordringer, fastslår han.

»Når man laver store projekter, så kommer der forsinkelser, og der kommer til at ske nogle ting, som man ikke inden har kunnet teste i praksis. Cykelstien havde en belægning, der så fin og flot ud, men som så ikke fungerede i regnvejr. Nu er der åbning fredag, så vi forventer, at langt det meste er færdigt. Men vi mangler selvfølgelig cykelstien,« siger Claus Raasted.

Han håber og forventer, at omfanget af den »intense brug« og hærværk falder i takt med, at også »rødderne« får opbygget et tilhørsforhold til parken.

»Jo flere aktiviteter, der kommer, og jo flere projekter, som vi pumper lidt penge i, desto større bliver tilhørsforholdet. Når der er gået nogle år, så vil de fleste Nørrebro-borgere forhåbentlig føle, at det er deres sted, og så vil der blive mindre og mindre hærværk,« siger Claus Raasted.

Lejebarn eller kriminel

I en lejlighed med udsigt over Superkilen på Nørrebro glæder den 29-årige græskstuderende Stefan Bang sig til, at gyngerne kommer op igen. Han er ikke i tvivl om, at det belastede område har brug for dem.

»Jeg har set, at det virker. Jeg har set unge drenge bokse løs på sandsækkene og lave workout i maskinerne, og jeg har set kærestepar sidde og snakke i gyngerne. Det er ærgerligt, at de ikke kan det længere. Men vi skal ikke lade de få, som ikke helt kan finde ud af det, bestemme,« siger Stefan Bang.