»Med halvnøgne piger og drags på scenen fremmaner Nørrebro Teater et billede, som netop ikke er Bakkens Hvile. Er det anstændigt? Og hvad er der egentlig sket med etik og moral i teaterbranchen?« har den bekymrede direktør tidligere udtrykt.
»Hvis man kan sætte en forestilling op og tiltrække publikum på Nørrebro ved at kalde det »Syngepigerne fra bakken«, nasser man så ikke bare hensynsløst på et 137 år gammelt brand, der er uløseligt forbundet med Bakkens Hvile?«, spurgte hun.
»Jo flere, der talte om »Syngepigerne fra bakken«, desto bedre var det. Bakkens Hvile burde i stedet have nydt den øgede opmærksomhed, have budt alle bidragsydere velkommen og ikke blot have set teaterstykket med de briller, Dot Wessman kunne have ønsket sig at se det med,« siger Kresten Schultz Jørgensen, der betegner Bakkens Hviles reaktion som »defensiv« og »nærig«.
En anden ekspert, advokat Knud Wallberg, mener dog, at Dot Wessmann kan have en pointe.
I en mail skriver Knud Wallberg:
»Når man ser på titlen på forestillingen i sammenhæng med beskrivelsen af forestillingen, er der jo ingen tvivl om, at Nørrebro Teaters forestilling handler om netop de syngepiger, der har optrådt og optræder på Bakken(s Hvile). Da Bakken også er et registreret varemærke, minder sagen en del om en Højesteretsdom om brug af Tivolis varemærke for en film med titlen »Tivoli Nights«. Så det er min umiddelbare vurdering, at Bakken(s Hvile) har en god sag. Hvis Nørrebro Teater for eksempel blot havde kaldt forestillingen »Syngepigerne« var der til gengæld ikke noget at komme efter.«