Det var i mere end en henseende en uge, hvor en gammel verdens dannelsesidealer clashede med en ny tid, hvor kultur (måske) er ved at blive et spørgsmål om, hvem der får mest opmærksomhed.

Her tænkes der naturligvis på Nobelprisen i litteratur til den 75-årige sangskriver Bob Dylan, som i skrivende stund synes at have fået lige så mange likes som dislikes på de sociale medier for den store ære.

Først ren begejstring, såsom som Politikos Thomas Søgard Rohdes skægge brug af det berømte Seinfeld meme »Happy dance« til at beskrive, hvordan NoBob... undskyld, Nobel-nyheden mon var blevet modtaget på de kulturradikale avisredaktioner på Dagbladet Information og Politiken:

For nogle, som litteraturprofessor på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, var det som om, at prisen blev opfattet som en anerkendelse til en hel generation.

Hendes spontane udbrud, da Berlingskes Jeppe Bangsgaard ringede til hende: “Tillykke til os!” kunne selvfølgelig også godt forstås som en glæde over kronen på eget værk, da professoren i årevis plæderet for denne anerkendelse til Dylan, men generelt var glæden størst blandt mænd og kvinder af en vis alder.

Som Fyns amts avis Troels Mylenberg skrev noget spydigt på sin Facebook-side:

Litterater som Berlingskes Søren Kassebeer havde betydeligt sværere ved at få armene op i hyldestglæde, og lagde ikke fingrene i mellem i overskriften på sin kommentar: Det er en joke at give Dylan Nobelprisen.

En pris for “Årets mest ætsende sviner til Nobelkomitéen” kunne passende gå til den kommentatoren på den konservative engelske avis The Telegraph, Tim Stanley, der hudflettede svenskerne med sarkastiske bemærkninger:

- Dette er Nobelprisen i Litteratur. Ikke ‘Sweden’s Got Talent’”.

Tim Stanley begræd en kultur der hylder lighedsmageri og føleri, og som ikke har tillid til andet end det som sælger, altså en fortaler for de klassiske dannelsesidealer. Den ultimative fornærmelse var indeholdt i klummens overskrift:

- En kultur der giver Bob Dylan en litteraturpris er en kultur der nominerer Donald Trump til præsident!

Flere end en Dylan-hader foreslog, at man lige så godt kunne have givet Nobel-prisen til Jussi Adler Olsen ('for han skriver i det mindste bøger'), og ifølge bookmakerne Ladbrokes havde han faktisk nøjagtig lige så gode odds som Dylan til at få prisen.

Netop denne krimiforfatter gav anledning til en usædvanlig udmelding fra filmseskabet Zentropa, der er ved at optage den fjerde “Afdeling Q”-film, der bygger på forfatterens bøger.

Selvom Jussi Adler Olsen overfor MX.dk afviste, at han direkte skulle have forlangt filmenes hovedrolleindehaver Nikolaj Lie Kaas fyret, så foranledigede hans kritik, at filmenes producer Louise Vesth onsdag udsendte en skarpt formuleret pressemeddelelse om fejden.

- Jeg synes Jussi skal koncentrere sig om at skrive flere gode bøger, så skal vi nok koncentrere os om at lave de bedste film vi kan. Når vi har lavet Journal 64 så ender vores æra, filmene må tale for sig selv, og så ønsker vi Jussi og Nordisk film held og lykke med deres visioner for de efterfølgende filmatiseringer, som Jussi forhåbentlig kan få lige som han ønsker.

Produktionen af filmene overgår nu fra Zentropa til Nordisk Film, og så vil det vise sig om Jussi Adler Olsen kan få trumfet igennem, at der skal findes en anden skuespiller end Nikolaj Lie Kaas til at spille Carl Mørck.

Ugens største teaterbegivenhed er givetvis Østre gasværks musicaludgave af Ken Follets mursten “Jordens søjler”, en roman der allerede har været versioneret som TV-serie. Berlingskes altid veloplagte anmelder Jakob Steen Olsen gav tre stjerner, og roste blandt andet Astrid Lynge Ottosens scenografi. Til gengæld stiklede han spørgsmål ved om romanen overhovedet egnede sig som forlæg for en musical.

- Det er ikke lykkedes at forjage indtrykket af forpustet lufthavnsroman, skrev han, og efterlyste større dynamik i handlingen og sangene: “Lutter højdepunkter giver ingen højdepunkter.”

Andre anmeldere såsom BT’s Jan Eriksen gav fire stjerner og roste blandt andre den tidligere Krumme-skuespiller Laus Højby som en af forestillingens ledefigurer: “Han er en god, intuitiv skuespiller - og synger flot.”