Ni personer meldes ramt under en skudepisode onsdag aften centralt i den israelske by Tel Aviv, oplyser politiet i byen.

Der er sikkerhedsstyrker på stedet, fortæller politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En bevæbnet person har åbnet ild i det travle kvarter Sarona, hvor der er både caféer, pubber og restauranter. Det rapporterer Kanal 2.

Mindst ni skal være såret, oplyser lægekilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er foreløbigt ingen meldinger om gerningsmanden. Myndighederne har heller ikke oplyst, hvad et eventuelt mål for skyderiet kan være.

/ritzau/