Jakob Næsager, Det Konservative Folkeparti:

»Jeg synes først og fremmest, at Københavns Politi fortjener respekt for den akutte indsats. Til gengæld synes jeg, at kommunen svigter. Overborgmesteren slår ud med armene og siger, at man har prøvet at tilbyde flere ungdomsklubber og samtalepædagogik. Det rækker slet ikke, mener jeg. Hvis vi skal løse bandekonflikten på den lange bane, skal vi have brudt det parallelsamfund, hvor nogle ikke er en del af samfundet. Vi skal stille krav om aktivering til alle kontanthjælpsmodtagere, og hvis bandemedlemmer søger økonomisk hjælp hos kommunen, skal de møde op og gøre en indsats hver eneste dag.«