Efter 110 retsdage og fremlæggelse af flere end 30.000 sider dokumenter kunne dommer Finn Morten Andersen mandag sætte punktum for bevisførelse og vidneafhøringer i erstatningssagen mod Roskilde Banks tidligere ­ledelse og revisorer – som dommeren kaldte »danmarkshistoriens største sag«.

Statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, afkræver bankens ledelse og revision en erstatning på en milliard kr. for at have ydet en række uforsvarlige lån til bl.a. ­­flere kendte og for længst konkursramte ejendoms­matadorer som Kenneth Schwartz Thomsen og Carsten Leveau.