Med “House of Cards” har Netflix virkelig meldt sig på banen, kampklar og kvalitets-bevidst. Det næste træk er op til konkurrenten.”

Dette citat stammer ikke fra en erhvervshistorie om en produktlancering, men der-imod fra dagbladet Politikens kultursek-tion, der anmelder en ny TV-serie.

Men det er også en erhvervshistorie, endda en rigtig god en af slagsen. Med produktionen af TV-serien ”House of Cards” har Netflix taget endnu et stort skridt mod at blive en dominerende faktor i det hastigt udviklende digitale underholdningsunivers.

Historien om Netflix er en spændende fortælling om fremsyn og mod, hvilket har resulteret i en af de største erhvervssucceser i det nye århundrede.

Det begyndte i 1997, da den dengang 36-årige Reed Hastings så et hul på markedet for video­udlejning. På det tidspunkt var DVD-skiver for alvor begyndt at tage over fra de langt mere klodsede VHS-bånd. Det benyttede Reed Hastings til at etablere Netflix, der introducerede en helt ny forretningsmodel, hvor man for et fast månedligt beløb kunne leje et ubegrænset antal filmskiver, der blev leveret fra dag til dag.

Det er i den virkelighed, vi befinder os nu, og i efteråret 2012 meldte Netflix sin ankomst på det danske marked. Det udløste en ketchupeffekt, og nu er det muligt via et enkelt tryk på fjernbetjeningen at skifte til et righoldigt online-bibliotek af film og TV-serier, man kan se efter behov, til en fast månedlig pris. Det er et markant skifte på TV-markedet, som ikke mindst Netflix har stået for.

Men hvad har Netflix gjort anderledes end så mange andre, der har forsøgt at spinde guld på det komplekse TV-marked? Svaret findes mest præcist i to beslutninger, Netflix har taget inden for de seneste seks år.

Men i sidste øjeblik, få dage før lanceringen, besluttede Reed Hastings at droppe hele projektet og satse på en helt anden strategisk retning.

Netflix skulle ikke være producent af hardware, men leverandør af indhold, uanset hvilket internetforbundet apparat man har med at gøre.

Den vision førte til, at Netflix i dag fungerer lydefrit på tværs af platforme. Jeg kan se en film fra Netflix på mit TV og slukke for derefter at kigge videre på min iPad eller iPhone. Uafhængigt af platform.

Den anden skelsættende beslutning blev taget i 2010, da man besluttede at blive producent af originalt indhold, i første omgang i form af TV-serier, men mon ikke der også dukker en egentlig Netflix-film op på et tidspunkt?

Netflix’ største udfordring gennem årene har været tilbageholdenheden hos filmproducenter og TV-selskaber. I Hollywood er man først og fremmest bange for at kannibalisere de andre mere traditionelle kanaler som biograf og broadcast. Derfor har man været varsom med at frigive rettighederne til spillere som Netflix.

Samtidig har TV- og filmindustrien godt kunnet se ideen i Netflix, og derfor har Hollywood lanceret sin egen tjeneste, Hulu, som er ejet af blandt andre ABC, NBC og Fox.

Lilyhammer fik pæne anmeldelser og med ”House of Cards” har Netflix nu begået et TV-værk i samme vægtklasse som ikoner á la ”The Sopranos” og ”The Wire,” der trækker fulde TV-stuer og anmelderroser verden over.

Det begyndte som et postordrefima for DVD-skiver, og i dag er Netflix på vej til etablere sig som en vægtig spiller i Hollywood. Det er en succes, som imidlertid også krævede fremsyn og mest af alt mod. B