”FDIH’s medlemmer har helt naturligt en økonomisk interesse i, at for de for meget betalte gebyrer kommer retur. Så vi rejser et krav over for Nets på tilbagebetaling af de for høje gebyrer. Alt i alt viser de foreløbige beregninger, at det løber det op i 150-200 mio. kr.,« siger direktør i FDIH, Annette Falberg i en meddelelse.

Hun forventer, at Nets tager bestik af dagens kendelse og nedsætter gebyrerne:

»Det er et væsentligt element i at styrke danske netbutikkers konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter,« siger hun.

Ifølge FDIH betaler netbutikkerne ofte gebyret selv i stedet for at sende regningen videre til kunderne. Brancheorganisationen mener dermed, at netbutikkerne i snit ville kunne spare 70 øre pr. transaktion. Samlet set ville det kunne spare butikkerne for over en halv milliard kroner frem mod 2020, vurderer FDIH.