Sammen håber de to selskaber at sætte fart under udviklingen af orale immunterapier, der kan gøre folk mindre følsomme over for fødevareallergier og beskytte dem imod konsekvenserne af tilfældig eksponering.
Den schweiziske fødevaregigant Nestlé har indvilget i at betale 19,20 dollar per aktie for omkring 7,55 mio. nyudstedte aktier i Aimmune. Prisen svarer til en præmie på 17 pct. i forhold til Aimmunes lukkekurs torsdag.
Selskaberne venter at have gennemført transaktionen ved udgangen af året. Samtidig vil administrerende direktør Greg Behar træde ind i biotekselskabets bestyrelse.
Nestlé-aktien stiger fredag eftermiddag med 0,1 pct., mens Aimmune-aktien springer 7,8 pct. frem.