God-mandag morgen og velkommen til en ny uge i dansk politik.
Vi begynder med at se på weekendens mest opsigtsvækkende udmelding, som også har sat sit præg på mandagens politiske historier.
I Jyllands-Posten pustede udenrigsminister Kristian Jensen søndag noget atypisk nyt liv i diskussionen om, hvem der skal afløse Lars Løkke Rasmussen som formand i Venstre.
I et interview givet under et besøg i Mali under regeringskrisen for nogle uger siden slår Jensen fast, at hans ambition er at »træde op på den øverste skammel« i Venstre, og at han er klar til en åben magtkamp mod eventuelle udfordrere.
»Hvis man ikke kan lide kampvalg, skal man holde sig ude af politik. Sådan er det bare. Der er ikke stillet garantier op for nogen som helst. Jeg arbejder ud fra det, jeg gerne vil, og det er min hensigt at fortsætte med at gøre det,« siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten. Læs hele historien om den kampberedte Jensen her.
Arvefølgediskussionen i Venstre har ellers været lagt dødt - i det åbne i hvert fald - siden formandsopgøret i 2014, hvor Kristian Jensen som bekendt undlod at udfordre Lars Løkke Rasmussen direkte på et møde i Odense, hvor Løkkes formandskab var til diskussion.
Og den melding har fået mangt en politisk analytiker til at fundere over, hvorfor Kristian Jensen har følt behov for at puste til ilden under det betændte formandsspørgsmål i regeringspartiet.
Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, kalder Kristian Jensens udmelding for »usædvanlig«, »uklog« og et »brud på alle uskrevne regler«, som kun bliver værre af, at Løkke netop har været gennem en regeringskrise ovenpå konflikten med de Konservative, og at Venstre gennem længere tid har ligget dårligt i meningsmålingerne.
»Kristian Jensen bryder alle uskrevne regler ved at gå ind i formandsdiskussionen på dette tidspunkt. Normalt holder kronprinser og kronprinsesser sig i skindet og bakker deres leder op, indtil et formandsskifte de facto bliver aktuelt. Det gør de selvfølgelig, fordi de ellers risikerer at åbne for ødelæggende diskussioner om lederens holdbarhed på posten. Derfor tror jeg heller ikke, at Løkke er ret glad for, at Kristian Jensen så tydeligt viser, at han gerne vil have formandsposten,« lyder det fra Thomas Larsen. Analysen kan du læse her.
I Ekstra Bladet skriver Hans Engel, at »det er første gang i 40 år, en siddende statsminister i den grad bliver åndet i nakken af efterfølgeren«. Han tolker Kristian Jensens melding som et tegn på, at »nedtællingen over Løkke er i gang«:
»Løkke må have fået en prop, da han læste Jyllands-Posten. Tidspunktet var het uden hensyn til, at Lars Løkke går på krykker. Han er presset fra alle sider efter den pinlige Eva Kjer-sag, flygtningeproblemer, kommuner der brokker sig og elendige meningsmålinger,« skriver Engel, der mener Kristian Jensen let kunne have gledet uden om spørgsmålet fra Jyllands-Posten om formandsskabet. Analysen er ikke online endnu, men set på side 12 i dagens Ekstra Bladet.
Også Helle Ib i Børsen - endnu ikke online - og Søs Marie Serup i BT, analyserer Kristian Jensens udmelding.
Og så ikke mere om Kristian Jensens formandsdrømme i denne morgenpost, men mon ikke vi hører mere til det de næste dage.
Er pengene til skattelettelser fundet?
I hvert fald har Finansministeriet lavet en fremskrivning på, at der i den kommende 2025-plan vil være 42 mia. kroner til rådighed, som Folketinget kan råde over. Det skriver Børsen.
Og det store albuerum glæder naturligvis Liberal Alliance, der jo har sat et ultimatum til Lars Løkke Rasmussen om, at der inden nytår skal være indgået en aftale om skattelettelser i toppen - sådan som der står i regeringsgrundlagt - ellers vælter det liberale parti regeringen.
»Så stor en del som muligt af det råderum, man finder en 2025-planen, skal bruges på at lette skatten. Det er vores eksistensberettigelse at sørge for, at det sker,« siger finansordfører Ole Birk Olesen til Børsen.
Samtidig undrer det cheføkonomen i tænketanken Cepos, Mads Lundbye Hansen, at regeringen snakker om en slunken statskasse.
»Jeg undrer mig oprigtigt over retorikken fra finansministeren og statsministeren om, at kassen er tom, for den er jo netop det modsatte. Der er et stort råderum. Endda ikke kun i 2025, men også af en vis størrelse frem til 2020. Er viljen der, kan råderummet altid gøres større ved at lave nye reformer,« lyder det fra Lundby Hansen.
Venstres finansordfører Jacob Jensen anerkender, at der er et råderum til en skattereform af en vis størrelse.
Historien står på side 14 og 15 i dagens Børsen. Den er pt ikke online.
Problemer på Egon Olsens Vej
Siden nytår har 81 frihedsberøvede asylansøgere siddet i celler i det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel, som er kendt for at huse Egon Olsen i Olsen Banden-filmene.
Frihedsberøvede asylansøgere er ikke kriminelle, men f.eks. mennesker, som har fået afslag på asyl, og de forhold, som de sidder under i det nedlagte fængsel er ifølge kritikere helt uacceptabelt, skriver Information.
»Det at blive sat i et fængsel som Vridsløselille kan opleves som decideret psykisk terror for mennesker, der f.eks. har været fængslet og er blevet tortureret under Assads regime i Syrien,« siger John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen.
Han bliver bakket op af Karin Verland, der er direktør for det danske institut mod tortur, DIGNITY:
»Det er meget naturligt, hvis et tidligere torturoffer retraumatiseres af at blive låst inde sådan et sted 23 timer i døgnet. Det kan resultere i flashbacks og rædsel,« siger hun.
Justitsministeriet har ikke ønsket at udtale sig til Information. Læs historien her.
Socialdemokraterne skovler penge ind
De såkaldte røde erhvervsklubber, som socialdemokraterne afholder for en pris på 15.000 kroner per person er blevet en stor succes. Det fortæller formanden for klubben, Carsten Koch, til Jyllands-Posten.
I de omkring fire årlige møder, deltager der i ifølge Koch 50-60 personer, hvilket svarer til 750.000-900.000 kroner per møde i indtægt.
Hvor meget erhvervsklubben præcist har kastet af sig til partiet er endnu ikke helt åbent, da pengene ikke indgår i det seneste tilgængelige regnskab fra 2014.
Erhvervsklubben, som også er normal praksis hos Venstre og Konservative, er ikke ulovlig, men har været omdiskuteret, fordi det ikke er muligt at se, hvem der giver partistøtte.
Og det er ifølge forskningschef på Danmarks Medie- og journalisthøjskole, Roger Buch, en måde at komme uden om reglerne for partistøtte.
»Man konstruerer sig uden om partistøtteloven. I skattelovgivningen diskuterer vi, når virksomheder laver fondskonstruktioner eller datterselskaber for at slippe billigst muligt i skat. Det kalder vi skattetænkning. Det er ikke ulovligt, men man udnytter reglerne til det yderste. Det er det samme, man kan sige, at der er tale om her,« siger han.
Historien står på side 5 i dagens Jyllands-Posten, eller kan læses her.
Løhde vil stramme tilsyn med læger
Det vil sundhedsministeren, efter at en psykiater for anden gang er blevet fyret for farlig overmedicinering af sine patienter, skriver Politiken.
»Den her sag er desværre en af flere meget uheldige og også ødelæggende sager, vi har set de seneste år. Det er helt afgørende, at patienterne kan have tillid til de læger og andre sundhedspersoner, de møder i sundhedsvæsenet,« siger Sophie Løhde.
Hvem skal have nyt partinavn?
Det skal Socialdemokraterne ifølge Ugebladet A4 og en lang række eksperter. De har nemlig noteret sig, at Mette Frederiksen siden hun blev ny socialdemokratisk formand, konsekvent har kaldt partiet SocialdemokratIET og ikke SocialdemokratERNE, som partiet siden 2002 officielt har heddet
Og det er en helt bevidst strategi, mener iagttagere.
»Der er ingen tvivl om, at der er en stærk symbolværdi i navnet. Når Mette Frederiksen bruger Socialdemokratiet, er det fordi, hun ønsker at signalere, at hun indtager en mere traditionel socialdemokratisk position. Samtidig har Mette Frederiksen været en del af nogle upopulære beslutninger i regeringen, som hun er tvunget til at bevæge sig væk fra, og her kan et navneskift også være med til at signalere en ny begyndelse,« siger Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor i statskundskab og politisk kommunikation ved Aalborg Universitet.
Mette Frederiksen har ikke ønsket at kommentere historien, men Dan Jørgensen, der er sat i spidsen for et udvalg, der frem mod den socialdemokratiske partikongres i 2017 skal formulere et nyt principprogram, siger:
»Vi har ingen planer om at skifte navn.«
Hele historien her.
Weekendens vigtigste
Var nok Kristian Jensens udmelding, men også en anden Venstre-mand, der måske en gang har haft drømme om at blive formand for regeringspartiet, men næppe har det i øjeblikket, meldte sig på banen.
For første gang siden Carl Holst i forrige uge vendte tilbage til Folketinget efter at have været på orlov siden november, udtalte den tidligere forsvarsminister sig offentligt. Og det med den markante melding, at han i efteråret helt overvejede at melde sig ud af dansk politik. Det kunne man søndag læse i i JydskeVestkysten under overskriften »Carl Holst: Kongens fald«.
Den tidligere formand for Region Syddanmark trak sig som forsvarsminister 29. september, efter han i flere uger havde været under voldsomt pres, da det kom frem, at han havde brugt en ansat i sin valgkamp. Det fik bla. 40 ud af 41 medlemmer i Region Syddanmark til at politianmelde ham.
Da en foreløbig advokatundersøgelse af Holst ageren blev lækket til pressen, var Venstremandens kampgejst på lavpunktet, fortæller han til JydskeVestkysten.
»På det tidspunkt overvejer jeg alvorligt helt at opgive politik,« siger han.
»Det er et kæmpe chok. Et gigantisk mareridt. Den foreløbige rapport indeholder en række forkerte påstande om ulovligheder, og jeg har ingen jordisk chance haft for at komme med bemærkninger, siger den detroniserede forsvarsminister,« siger han.
Læs interviewet her.
Øget ventetid på familiesammenføring
Og så til en mere substantiel nyhed fra søndagens forside på Berlingske.
På grund af det store pres på det danske asylsystem, har Udlændingestyrelsen ændret på målene for, hvor lang tid det skal tage og behandle sager om familiesammenføringer for flygtninge.
Hvor ambitionen tidligere hed en sagsbehandling på fem måneder, har det siden februar heddet 10 måneder. Ændringen gælder for de flygtninge, som vurderes individuelt forfulgt, men ikke for flygtninge med midlertidig beskyttelse, som efter de seneste stramninger først kan søge om familiesammenføring efter tre år.
Samtidig er tiden fra en asylansøger ankommer til Danmark til sagen om asyl er afgjort steget fra fem til syv måneder.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kalder det en »nødvendig beslutning« og får opbakning fra Socialdemokraterne, mens flere partier og organisationer er forargede over den øgede ventetid for familiesammenføring.
Ifølge generalsekretær i Red Barnet Jonas K. Lindholm er det ultimativt et spørgsmål om liv eller død.
»Det her handler om familier, der er i klemme i et system, der kan koste dem livet. Jo længere tid de venter, jo større er risikoen. Børn dør jo dagligt i Syrien,« siger han.
Læs hele historien her.
Tre hurtige fra weekenden:
Super sonntag
Søndag var der Supersonntag med valg i tre delstater i Tyskland, og forbundskansler Angela Merkel og hendes parti CDU fik som ventet et dårligt valg, mens det nationalistiske højreparti Alternative für Deutschland stormede frem. Mere om det tyske valg her.
Svagt flertal til rød blok
I en meningsmåling foretaget af Voxmeter, fører rød blok med 50,5 procent af stemmerne mod blås 49,5. Den statistiske usikkerhed betyder dog, at der reelt er helt dødt løb mellem blokkene. Se de enkelte partiers måling her.
Folketingets mindste får mest støtte
Det kan godt være, de Konservative kun fik 3,4 procent af stemmerne ved Folketingsvalget i 2015, men når det kommer til private partistøtte, er der ingen over, ingen ved siden af det 100 år gamle parti.
I 2014 indtog Konservative for andet år i træk en suveræn førsteplads med over 500 gange så meget i støtte som SF, der fik mindst. Det er Jyllands-Posten, der har lavet er overblik over støtten til partierne, som du kan læse her.
Weekendens tweet:
Dagens debat:
»Mødet mellem forskning, politik og medier udgør en Bermudatrekant, hvor kan vælte ind over hinanden.« det skriver Liberal Alliances Mette Bock i et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor hun efterrartionaliserer på forløbet med den omdiskuterede landbrugspakke.
»Forløbet illustrerer forskellen mellem forskning og politik. Det ligger i forskningens natur, at den skal stille kritiske spørgsmål, udfordre og forsøge at gendrive gammel viden med ny erkendelse. Til gengæld er det politikernes opgave at træffe beslutninger,« skriver hun.
Historien står på Jyllands-Postens debatsider.
Fik du læst?
»Kære Søren Pind
Har Venstre og DF glemt medmenneskeligheden? Trods de mange forsøg på at beskære på hjælpen til de svageste grupper i Danmark, synes en af de værste at være lovforslaget om at fratage asylansøgere deres kuffert fuld af diamanter. Er medmenneskelighed og realitetssans ikke noget, politikerne praktiserer længere?«
Sådan lyder det i et af de tusindvis af breve, som bekymrede dansker har sendt til landets ministre.
Læs den historie her.
Det sker i dag
Ikke det store.
Kl. 16:00 Åbent samråd om 225-timers regel og kontanthjælpsloft
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er i dag kaldt i åbent samråd om lovforslag L 113, vedrørende kontanthjælpsloftet og225-timers reglen. Her skal ministrene blandt andet redegøre for, hvordan man skaffer ledige boliger som er til at betale for de modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der ikke længere kan betale huslejen i deres nuværende bolig som følge af kontanthjælpsloft og 225-timersregel.