Kristian Jensen bliver en af regeringens mest travle ministre.
Som ny mand i spidsen for Udenrigsministeriet skal den 44-årige næstformand i Venstre ikke bare afløse Martin Lidegaard.
Kristian Jensen overtager også afgående handels- og udviklingsminister Mogens Jensens ansvarsområde, og samtidig skal han finde tid til den plads, han har fået i den nye Venstre-regerings magtfulde koordinationsudvalg samt regeringens sikkerheds- og ansættelsesudvalg.
Så medmindre den nye superminister skærer ned på sine forgængeres rejseaktivitet, må hustruen Ellen og parrets tre drenge forberede sig på at have en far på farten.
Men måske bliver det heller ikke til helt så mange rejser. I hvert fald overtager Kristian Jensen et ministerium, hvor der skal spares. Fremover skal Danmark kun bruge 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten til ulandsbistand.
Det betyder her og nu 2,6 milliarder kr. mindre om året, og det betyder færre ansatte i Kristian Jensens butik. Den nye ministers kommende embedsmænd har regnet sig frem til, at udenrigstjenesten skal spare op mod 130 millioner kr. om året – svarende til omkring en halv milliard kr. på fire år – som følge af, at ulandsbistanden reduceres.
Læg dertil – som Udenrigsministeriets folk gør det i deres interne notat – at ministeriet allerede er ramt af besparelser for cirka 140 millioner kr. i perioden 2014 til 2018. Denne spareøvelse, som den nu afgående regering stod bag, har blandt andet ført til en række ambassadelukninger sidste år.
Der er imidlertid også en anden grund til, at Kristian Jensen bliver udenrigsminister med et skrabet budget: Det er flygtningekrisen. Udenrigsministeriets kasse med midler til udviklingsbistand har i årevis – og under skiftende regeringer – finansieret udgifterne til asylmodtagelse herhjemme. Disse udgifter har i de senere år været stigende og lægger nu beslag på mindst 3,5 milliarder – rundt regnet 20 procent af den samlende udviklingsbistand på 17 milliarder.
Med den fortsatte tilstrømning forventer Finansministeriet nu, at der i 2016 bliver behov for yderligere 1,5 milliarder kroner til asyludgifter herhjemme, og dermed bliver der endnu færre penge, som Kristian Jensen kan bruge på egentlig udenrigspolitik.
Det skrabede budget skal sammenholdes med V-regeringens udenrigspolitiske ambitioner. De fremgår af regeringsgrundlaget og fejler bestemt ikke noget. Ambitionerne adskiller sig ikke nævneværdigt fra den afgående SR-regerings, men er det nu også dem, Kristian Jensen skal pejle efter?
For som det også hedder i regeringsgrundlaget, skal Danmarks udenrigspolitik gentænkes.
»Danmark skal løbende tilpasse sig nye globale udfordringer og bringe alle vores redskaber i spil for at varetage vores interesser. Regeringen vil derfor bede en erfaren, respekteret person med internationalt udsyn om hurtigt at forstå et udenrigspolitisk udredningsarbejde.«
Hvem, denne »person« er, er fortsat ikke afsløret. Hvornår, udredningen skal være færdig, er heller ikke kendt. Men mens Kristian Jensen venter på, om han skal føre en anden politik, end han troede, kan han formentlig tage for givet, at udredningen skal tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets nye økonomiske virkelighed.
I de besparelser, som Jensen mandag ikke ville konkretisere. Dem vil jeg bruge tiden hen over sommeren på at lægge en klar strategi for, sagde den nyslåede minister under overdragelsen på Asiatisk Plads.
